Fokus på: Tutu du Monde – eventyrlige kjoler til små prinsesser

tdm
tdm1 tdm2 tdm3 tdm4 tdm5 tdm6 tdm7 tdm8

Som jeg flere gange har fremhævet, så elsker jeg at opdage nye børnetøjsmærker – jeg synes nemlig ofte, det er de samme mærker, der bliver fremhævet både i magasiner og på blogs – og det har jeg også selv en tendens til at gøre (man har jo sine favoritter 😉 ).

Derfor er jeg også rigtig glad for at kunne vise dette fantastisk smukke brand frem på bloggen i dag.

Tutu du Mondo er skabt ud fra den tanke, at alle små piger elsker at klæde sig ud. At iføre sig store skørter, pailletter og prinsessetøj. Oftest er den slags tøj dog masseproducerede og syntetiske – og ikke altid lige behageligt at have på.

Tutu du Mondo er udelukkende lavet i naturlige materialer som bomuld og silke, det er håndfarvet og håndlavet – og så er det fuldstændig eventyrligt smukt! Inspirationen findes i smukke, gamle vintagekjoler – og det kan tydeligt ses.

Jeg faldt først over mærket på instagram, og har været dybt fascineret af det lige siden. Det er sådan noget, jeg selv drømmer om at have en lejlighed til at iføre sig – og det smukke ved at være en lille pige er, at man ikke behøver nogen speciel lejlighed. Fidusen kan sagtens peppe en helt almindelig tirsdag op med et tylskørt og masser af glimmer – bare fordi!

Er kjolerne ikke fabelagtige? Hvis man ikke behøver at skele til hverken pris eller praktiske detaljer? – og det er jo netop det, der er det fantastiske ved eventyr – at den slags banaliteter er helt ligegyldige der 😉

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *