IKKE flere syge børn, TAK!

insta1

Nu har jeg haft små børn i mere end 5 år, og jeg synes derfor også, jeg har haft rig mulighed for at danne mig mine egne erfaringer i forhold til det der med syge børn i tide og utide.
Da Trutten begyndte i vuggestue, havde han i løbet af de første 4 måneder kun to uger, hvor han var rask en hel uge – så vi HAR taget vores tørn – og vi har lært på den hårde måde, at det er møgsvært at kombinere job med små børn – og at man kan helgardere sig nok så meget, men når det kommer til stykket, så ER der ikke så meget at gøre, når termometeret sniger sig over 37,7 en tirsdag morgen og alle bedsteforældre befinder sig alt for langt væk.

Den gang kunne vi klare det, fordi jeg var studerende uden studiejob – og jeg var derfor i stand til at køre mine fag som selvstudie – selvom det selvfølgelig ikke var optimalt.

Så fik vi Fidusen – som var syg helt fra fødslen. Da hun blev et år og fik tilbudt en vuggestueplads, frarådede de os på Rigshospitalet, at hun kom af sted – og jeg gik derfor hjemme med hende, helt til hun var to – fordi det var det bedste for hende ift hendes sygdom.

Derfor undgik vi også alle de der børnesygdomme i forbindelse med vuggestuestart – fordi hun var så gammel – og fordi Trutten inden da havde haft slæbt de fleste sygdomme med hjem.

Lige inden jul, så gik det imidlertid helt galt – børnene – og vi voksne – blev på skift ramt af opkast, diarre, forkølelse, mellemørebetændelse og influenza. Så skulle Fidusen indlægges og have lavet en undersøgende operation – og derefter blev hun syg i en længere periode. Så var jeg syg længe med en slem bihulebetændelse, og Trutten joinede mig med Roskildesyge – efter 4 dage røg Fidusen med i faldet – og nu nåede jeg lige at tænke, at NU måtte det være slut – og så røg Trutten akut på Riget med ambulance pga et meget voldsomt anfald af astmatisk bronkitis – og der har vi så været lige siden, fordi han ikke rigtigt rettede sig op – og blev ramt af komplikationer som voldsom opkast og en allergisk reaktion på medicinen – man kan jo lige så godt gøre det grundigt! 😉

Så siden den 20. december, har jeg haft hele 8 arbejdsdage, hvor hverken jeg eller nogle af børnene har været syge – OTTE dage!!

Jeg må ærligt indrømme, at jeg er ved at være nået dertil, hvor jeg ikke orker mere – kan man ikke tage en pause fra sygdom? Bare i et par uger…

Det er hårdt at skulle bekymre sig, hårdt at passe syge børn, hårdt at skulle arbejde hele aftenen efter at have passet syge børn hele dagen, hårdt at være konstant bagud arbejdsmæssigt, så man ender med at bekymre sig mere over arbejdsopgaverne end over sine syge børn – hårdt at være selvstændig, så der ikke er andre, der løser ens opgaver når man er væk – og så der ikke kommer penge ind, når man ikke arbejder pga sygdom eller barnets første sygedag (eller 2. 3. og 4. sygedag).

Vi er også ekstra udsatte, fordi vi ikke har nogle bedsteforældre i nærheden – eller andre oplagte barnepiger, så vi står med det hele selv. Selvom min mand har en særdeles forstående arbejdsgiver, så ER det jo bare oftest mig, der ender med tjansen herhjemme, fordi jeg er selvstændig og dermed er mere fleksibel  – men som sagt så løser mine opgaver ikke sig selv, og når jeg så oven i købet skal have afleveret mit speciale indenfor de næste par måneder, så er  det altså noget af en mundfuld.

Hvad gør alle I andre mon, hvis I ikke har bedsteforældre i nærheden, og I er inde i sådan en stime?

Og NU skal jeg nok stoppe – ikke mere brok fra mig i aften. Nu vi jeg nemlig kaste mig over en stor skål slik, et stort glas rødvin (måske jeg endda flotter mig med to) – og så vil jeg varme op til endnu en dag med Trutten på Rigshospitalet i morgen. Og så vil jeg prise mig lykkelig for, at jeg trods alt har muligheden for at være hos mine børn, når de er syge og mest af alt har brug for deres mor eller far.

insta2

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *