
Der kommer en masse fantastiske nyheder til børneværelset fra IKEA det næste stykke tid – og jeg må ærligt indrømme, at jeg glæder mig!
Til de større børn har Børnenes IKEA teamet op med Cirkus Cikör – som er Sveriges førende moderne cirkus. De ville nemlig gerne lave en serie produkter, der fremmer fysisk aktivitet i hjemmet – skønt! Der er ringe, kegler og bolde til at jonglere med, der er en elastisk gynge til at lave akrobatiske numre på, en genial foldbar madras til at slå koldbøtter, flikflakker og vejrmøller og så er der min favorit: en fantastisk balancebom, som vil være genial til alverdens motoriske udfoldelser – og når den ikke er i brug, så kan den agere bænk i børneværelset.

Til de lidt mindre er der skabt en serie smukke møbler til børneværelset, Busunge – og det er i hvert fald noget, vi savnede, da vi for nylig var på udkig efter nye møbler til børneværelset. Jeg synes især sengen er helt fantastisk smuk – og den kan trækkes ud, så den vokser med barnet og kan bruges i lang tid.

Til de allermindste kommer der denne vidunderlige tremmeseng – GONATT. Den findes i en hvid og lys grå, og sengebunden kan indstilles i to højder, så barnet liggere højere oppe (og er nemmere at løfte op og ned) mens det er helt lille – og kan sænkes, når barnet bliver ældre og mere mobil. Derudover er der indbygget opbevaringsplads i skufferne nedenunder – hvilket er et KÆMPE plus for nogen som os, der bor mange mennesker i en alt for lille lejlighed.
Den er virkelig klassisk smuk – og så er jeg også vild med, hvordan den ser ud, når man tager den ene tremmeside af og putter puder i – så ligner det mest af alt en smuk lille slagbænk, der kan bruges til mange hyggelige stunder med pixibøgerne, når barnet er vokset ud af sengen. Den koster 1.199 kr, så prisen kan man bestemt heller ikke klage over.
Der kommer også en masse smukke tekstiler som sengetøj, tæpper, badekåber osv – men jeg blev simpelthen nødt til at fremhæve denne bedårende pude – den passer perfekt ind i det “sky-tema” jeg pt er ved at planlægge til vores børneværelse (som jeg nok skal vise mere af senere).
Alle tingene skulle gerne komme i butikkerne til april 🙂
Del på Facebook
Er det permanente nyheder? Vi har ingen børn endnu, men når den tid kommer har jeg lige fundet min babyseng. Den er da totalt to die for:D
Fede nyheder. Tæppet er super fedt. Mon ikke man skal en tur forbi IKEA i løbet af april… 🙂
Fed blog forresten :)!
KH Marie
Uhh hvor er den seng fin. Jeg har helt sikkert fundet SENGEN til den kommende lille. Dilemma er bare om det skal være grå eller hvid, er mest til den grå, men kender ikke kønnet endnu så spørgsmålet er om den grå egentlig ikke kan bruges til begge afhængig af hvad man sætter til? 🙂
Ved du om det er limited edition eller om det bliver fast sortiment?
Jeg er helt skudt i gyngen og balancebomben. Gyngen må Vigga eje, så jeg håber ikke er det kun bliver lavet i begrænset antal 😉 Virkelig seje sager! 😀
Er puden fra IKEA? 😀
Hej Maja,
Ja det er den 🙂
Klem Lisbeth