Min ønskeseddel til jul

Collager8-002

Jeg synes tit det kan være lidt svært med ønskesedler, fordi jeg ikke er alt for god til løbende at få skrevet op, hvad jeg ønsker mig. I år har jeg dog formået at få lavet en ganske god ønskeseddel, hvis jeg selv skal sige det. Udover disse ønsker har jeg også en fælles ønskeseddel med min mand med boligønsker – den skal jeg også nok lægge op.

  1. Den smukkeste bluse fra by Malene Birger, som jeg forelskede mig hovedkuls i, da søde Emily viste den frem på instagram.
  2. Armbånd fra Line & Jo, som jeg længe har været vild med. Det er faktisk dette armbånd, der har været inspirationen bag vores vielsesringe.
  3. Den fantastisk smukke nederdel, som Camilla har designet – jeg ELSKER den, og måske jeg slet ikke kan vente til jul med at købe den 😉
  4. Abandoned 2/Forladte Steder – er en bog, som jeg flere gange har hørt og læst om. Det er Jan Elhøj, der sammen med en makker har rejst jorden rundt for at opsøge forladte steder. En forlystelsespark, et stort kontorkompleks, en hygge langt ude i ødemarken. Fælles for alle stederne er at de i mange år har stået forladte men helt uberørte – præcist som da de i sin tid blev forladt. Jeg er dybt fascineret af de historier, der ligger bag de her steder – hvorfor blev de i sin tid forladt? Hvorfor er der ikke nogen, der har opsøgt stederne efterfølgende? – der er så mange ubesvarede spørgsmål, som fascinerer mig. Bogen er i et lækkert stort format med smukke billeder, du bl.a. kan se her.
  5. GUDESMUKKE sko fra Ganni. Dem MÅ jeg eje! De er på alle måder fuldstændigt perfekte og lige det, jeg mangler i garderoben.
  6. Er den ikke fantastisk? Søde og talentfulde Julie Wettergreen har designet den, og den rammer plet i forhold til min stil med sit art deco look.
  7. Det her er det smukkeste armbånd, jeg nogensinde har set, og det er naturligvis også Julie Wettergren, der har kreeret det. Det er bestemt ikke billigt, og jeg ved godt, det ikke er realistisk som en julegave – men man har vel lov at drømme? 😉
  8. Den nye rensemousse fra Rudolph Care står højt på min ønskeliste – det er et af de produkter, jeg virkelig har glædet mig til, de skulle lancere.
  9. Den mest fantastiske lædernederdel fra Too Good To Be Basic, som jeg både kan bruge på job, til festlige lejligheder og på caféturer med veninderne. Den er perfekt, fordi den både kan dresses op og ned.
  10. Moroccanoil – har jeg allerede nævnt i dette indlæg. Det er halvdyrt, men alle pengene værd!
  11. Flowerbomb fra Viktor & Rolf – min absolutte yndlingsparfume, som desværre er tom.

Fik du mon lidt flere ting på din ønskeseddel, efter at have set mine ønsker? 😉

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *