
Billedet er fra min mors 70 års fødselsdag, hvor Fidusen havde en FEST med sine grandfætre og grandkusiner. Hun havde sine sko på fra vores bryllup, som hun knuselsker og konsekvent omtaler som “mine prinsessesko”.
Den strikkede cardigan er fra Norlie (gave) – og den er i en så dejlig tyk kvalitet, at vi bruger den som en slags jakke her på de lune sensommerdage. Hvis der er noget Norlie kan, så er det altså at producere lækre striksager!
Kjolen – den er fra Noa Noa Miniature, og jeg skal nok lige finde nogle billeder, hvor man kan se den bedre. Den er nemlig helt fantastisk fin, og faktisk havde jeg købt den som back-up til Fidusens oprindelige bryllupskjole – det fik vi så heldigvis ikke brug for, men den kunne sagtens have været brugt til formålet.
Min mand er netop taget på forretningsrejse, så Trutten, Fidusen og jeg er alene hjemme resten af ugen – og vi har lagt skumle planer om risengrød, biografhygge i sofaen, legeplads-tourne og kage selvom det er hverdag.
Cardigan: Norlie -.- Kjole: Noa Noa Miniature -.- Sko: Angulus
