Da min mors veninde hørte, at jeg skulle giftes, gik hun omgående i gang med at hækle dette fantastisk fine strømpebånd.
Jeg er virkelig rørt – og uden at hun overhovedet har set eller hørt noget om min kjole, så har hun jo ramt fuldstændig plet med stilen. Jeg elsker, at det er så fint, feminint – og at det passer ind i vores vintage chic stil til resten af brylluppet. Og så har jeg dyb respekt for det fine håndværk og de mange timers arbejde, der ligger bag.
Så dermed fik jeg også løst dilemmaet med, hvordan jeg får sneget noget blåt ind i mit outfit til bryllupsdagen 😉
EDIT: Min har netop korrigeret mig – strømpebåndet er kniplet – ikke hælket 😉

meget flot kniplet strømpebånd.
Hvor kan mønstret købes?