VIND den helt nye frø fra bObles

 

OBS: konkurrencen er nu slut og de to heldige vindere er fundet – det blev: Malene Vendelboe og Tine Kolbak – stort tillykke 🙂

Denne frække nye frø fra bObles er netop landet i butikkerne og er det seneste skud på stammen af en række fantastiske tumlemøbler, som har indtaget børneværelser (og dagligstuer) over hele landet – og i dag har jeg fornøjelsen af at udlodde en frø i valgfri farve til hele to heldige læsere af bloggen.

Jeg har ofte omtalt bObles her på bloggen, og jeg lægger bestemt ikke skjul på, at vi er vilde med dem i vores lille hjem – fordi de både udfordrer vores børns motorik, fantasi og generelt bare indbyder til leg pga deres gennemtænkte funktioner og udseende.

Frøen er som sagt helt ny – og ligesom myreslugeren, som faktisk er hele 3 eller 4 møbler (alt efter om du vælger den store eller lille) så er der også to møbler i én her – og de kan på fineste vis sætte sammen til én.

Frøen består kun af 4 lag – hvor de fleste andre bObles er 6 lag, så den er noget smallere end fx elefanten – og den er derfor lidt nemmere at tumle rundt med for de mindre børn, fordi den ikke er lige så tung og stor.

Frøen kan bruges på mange måder – og jeg synes altid, det siger mest, hvis jeg blot lader børnene give sig i kast med den uden nogen form for instruktioner – de finder nemlig på en masse sjove ting, som jeg aldrig havde haft fantasi til selv at forestille mig.

Denne gang var det Fidusen, fik fornøjelsen af frøen. Som det allerførste, så lagde hun den fladt ned på gulvet og hoppede ud fra den. Og det gjorde hun igen, og igen og igen. Dernæst skubbede hun den over til sit legekøkken og vupti – så kunne hun pludselig nå lege-isene på øverste hylde, som ellers er forbeholdt Trutten – og dernæst var den pludselig blevet en skammel.

Først hér gik det op for hende, at frøen kunne skilles ad – og der gik faktisk lige lidt tid, før hun forstod, at det var meningen – og at den altså ikke var gået i stykker 😉

Den lille del blev vendt om, så hun kunne sidde og vippe med den – og så hoppede hun selv op på den og kunne sidde og vippe frem og tilbage, altså på den lille del. Fidusen er to år, og jeg havde faktisk slet ikke overvejet, at den kunne bruges på den måde.

Den store del blev vendt, så hun kunne vippe på den. Fordi den er mindre end elefanten, så kræver det en del mere af balanceevnen, men hun havde ingen problemer med at mestre det, og det var ret tydeligt, at det var en rigtig god træning for hende.

Bagefter blev den store del vendt om – så den pludselig var en høj buk – og den lille del blev lagt ned, som en lillebitte skammel, og dernæst blev de lukket ind i vores efterhånden store zoologiske have af sjove dyr fra bObles, og så blev de brugt som forhindringsbane – og til at lege “Jorden er giftig”, da Trutten kom hjem.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg i starten var en smule skeptisk overfor Frøen – fordi den egentlig ikke virkede specielt nyskabende – men Fidusen fik hurtigt vist mig, at det altså ikke var korrekt – og at det vist nærmere bare var min fantasi, der trængte til lidt fornyelse 😉

Som sådan er frøen egentlig en fisk og
en kylling på én gang – og egentlig også en en elefant – og dét er da genialt!

Som sagt, så har jeg fået lov at udlodde en frø i en valgfri farve til hele to heldige læsere af bloggen.

For at deltage, så skal du blot lægge en sød kommentar her til indlægget – og så må du meget gerne følge med enten på Facebook eller Bloglovin – men det er intet krav 😉
Konkurrencen slutter onsdag den 19. juni kl 22 – hvorefter jeg udtrækker to heldige vindere, der offentliggøres her i indlægget og på Facebook – held og lykke!

 

Dette indlæg indeholder affiliatelinks – klik her for at læse mere.

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *