Guide til sneakers – og fine favoritter fra Growingfeet

Lige så lidt, som jeg selv går i sneakers, lige så meget elsker Trutten sine – og det gør jeg også! Det ER bare noget fantastisk nuttet over sneakers og gummisko i ministørrelse. Det har altid fascineret mig – længe inden, jeg selv fik børn.

Trutten lagde ud med et par bedårende Converse i størrelse lillebitte, og sæsonen efter var de skiftet ud med New Balance – dels fordi faderen bedre kunne lide dem (jeg har desværre ikke så meget at skulle have sagt, når det kommer til Truttens garderobe – tro det eller ej) og dels fordi de er noget mere praktiske for en dreng, der selv skal tage sine sko af og på, fordi de er med velcrolukning i stedet for snørrebånd. Og det er faktisk et råd, jeg rigtig gerne vil give videre – sørg nu endelig for at købe sko med velcrolukning i de par år, fra barnet selv lærer at tage sko på, til det selv skal lære at binde sine snørrebånd.

Nu er foråret endelig kommet, og så er det tid til at købe sneakers – denne gang både til Trutten og Fidusen.
Jeg har derfor kigget lidt på denne sæsons udvalg af sneakers hos Growingfeet.dk – som er den danske webshop, jeg kender til, der har klart det største og bedste udvalg af sko til børn.

 

Lilla ruskind med guldstribe fra Arauto RAP -.- Klassiske hvide sneakers fra Lacoste -.- New Balance i mørkeblå med lilla detaljer -.- Fuchsia farvede New Balance -.- Mørkeblå New Balance med lyserøde detaljer -.- Converse All Star i sort ruskind

Det har været fantastisk skønt at kunne kaste sig ud i at kigge på flotte sneakers til piger denne gang – nu er Fidusen nemlig blevet stor nok til at få sit helt eget par – så hun ikke behøver at stavre rundt i Truttens alt for store sko hjemme i vores gang 😉

Jeg kan godt lide, at hendes tøj og sko er lidt feminint – det skyldes måske, at jeg efter to år med kun en dreng herhjemme endelig kan få udlevet mine tøsede tendenser 😉
Og med lige præcist sneakers, som i min verden ikke just er så feminint, så er et ekstra vigtigt for mig, at farverne i det mindste er det.

Jeg knuselsker de hvide Lacoste sneakers – men eftersom det skal være Fidusens primære sko, så er hvidt nok ikke det allerbedste valg 😉 Jeg tror i stedet, jeg ender med at købe de marineblå New Balance med de lyserøde detaljer. De skal også nok blive godkendt af min kæreste, da de ikke er alt for tøsede 😉

Grøn ruskind fra Petit by Sofie Schnoor -.- New Balance i klar blå -.- Marineblå New Balance -.- Hvide Superstar fra Adidas -.- Nike Free Run i klar blå med neongule detaljer -.- Sorte New Balance med grå og hvide detaljer

Trutten havde de helt klare blå New Balance sidste sæson – og han har de mørkeblå i år (og har faktisk de sorte til at ligge klar som afløser, når de andre er slidt op – ehrm) – vi er ret glade for New Balance, kan du nok forstå 😉

Min kæreste vil så gerne have, at han skal have Nike Free Run, så de kan matche hinanden – og i de mindre størrelser fåes de faktisk med velcrolukning. De hvide superstar fra Adidas er en klassiker – og selvom farven er en anelse upraktisk, så kunne jeg godt overveje at købe dem til lidt pænere brug – hvis han da ikke skal have Lacoste modellen, som jeg har vist oppe hos pigerne, selvom det jo faktisk er unisex.

Sidst men ikke mindst, så er der de grønne ruskindssko fra Petit by Sofie Schnoor – og det var altså kærlighed ved først blik. De er lidt nostalgiske, tilpas preppy og helt perfekte i udtrykket – de vil passe fantastisk til Truttens garderobe.

Hvilket mærker sværger du mest til, når du køber sneakers til dine børn – og er du mon enig med dine børn (og din mand!?) i, hvilke sko der skal købes?

Dette indlæg bringes i samarbejde med Growingfeet.dk – læs mere her

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *