Min brudekjole

I forgårs ankom min brudekjole. Endelig.

Jeg har været SÅ spændt på at modtage den, og det har været en lang og nervepirrende proces, men nu er den her.

Jeg faldt tilfældigt over den på en amerikansk bryllupsblog, hvor jeg sad og kiggede på inspirationsbilleder til bordpynten. Pludselig stod der en brud i baggrunden med kjolen på – og så gik jagen ellers ind på at få opklaret, hvad det mon var for en kjole.

Det viste sig, at modellen var fra 2008 – så den kunne ikke umiddelbart længere købes fra ny. Jeg satte mig derfor ind i, hvor på nettet amerikanske kvinder mon sælger deres brugte brudekjoler, og så tjekkede jeg hver eneste dag for at se, om den mon skulle være til salg derinde.

Langt om længe fandt jeg den, men lige fra starten havde jeg en dårlig fornemmelse i maven omkring sælgeren. Jeg betalte heldigvis med PayPal, og da sælgeren pludselig begyndte at fable om en spærret PayPal konto, og at hun ville sende en ny invoice, så fik jeg indgivet en anmeldelse og fik heldigvis mine penge retur.

Så stod jeg der. Uden kjole 4,5 måneder inden vores bryllup. Heldigvis dukkede der hurtigt en ny kjole op, hvor sælgeren var helt anderledes, og heldigvis er kjolen præcist lige så smuk i virkeligheden, som den var på billeder.

Jeg viser den naturligvis ikke frem på bloggen, før efter brylluppet – men jeg har samlet en kollage med nogle af de kjoler, jeg har haft som inspiration – og de giver vist et meget præcist billede af, hvilken type kjole, jeg er gået efter 😉

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • Hej.
    Sikke en smuk kjole 🙂
    Kan du mon huske, hvilke sider du kiggede på efter brugte kjoler? Jeg er selv faldet for en smuk amerikansk “ældre model”, som jeg så gerne ville kigge efter og håbe på at være heldig, ligesom dig.
    På forhånd mange tak.
    Mvh Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *