Heliumballoner til Truttens børnefødselsdag

Når man bliver 4 år, så er det kun passende, at man bliver fejret mere end én gang – det er både Trutten og jeg rørende enige om.

Så han blev først fejret med besøg af hele børnehaven, dernæst af Mormor, Onkel, Mor, Far og Trutten – og sidst men ikke mindst af hele familien i den efterfølgende weekend.

Børnehavefesten var med Superheltetema – og den havde ikke fået for lidt med pynten i den anledning – men mere om det i et andet blogindlæg.

Disse billeder er fra festen med familien, hvor Trutten og jeg havde forsøgt at nå frem til et kompromis i forhold til det pynt, vi hver især godt kunne lide 😉

Jeg havde valgt de smukke papirsbolde fra Søstrene Grene og nogle vi havde tilbage fra Truttens 3 års fødselsdag, som kommer fra Magiske Minder samt noget fint crepepapir i matchende farver.

Trutten derimod – han havde valgt farvestrålende balloner fyldt med helium – til stor glæde for Fidusen og hans fætre og kusiner. Vi har de tidligere år haft ledt efter et sted, hvor man kunne leje en heliumtank, fordi den slags bare altid er et hit hos børn (og voksne for den sags skyld). Det er dog ikke lykkedes mig at finde frem til andre end professionelle eventbureauer, hvor vi er oppe i en størrelse og prisklasse, som ikke helt er passende til en børnefødselsdag.

Derfor var det helt perfekt, da jeg hos Fest4all fandt frem til en heliumtank med helium nok til 50 balloner til en pris på 375 kr – og hvor selve beholderen ikke skal leveres tilbage efterfølgende. Derudover koster det 40 kr i forsendelse – så det er en nem og billig løsning, synes jeg.

Ballonerne var en stor succes hos børnene, der legede med dem hele eftermiddagen – og de var simpelthen så fine og festlige at se på herhjemme – så det er vi vist nødt til at gentage til Fidusens fødselsdag her om et par måneder 😉

Jeg håber, du kan bruge tippet – for jeg har efterhånden ofte hørt andre, der har haft samme problem – og hvor de fx har haft spurgt på McDonald’s eller Jensens Bøfhus – men desværre ofte uden held.

Heliumtanken til ballonerne finder du lige her.

 

 

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *