Dagens Fidus – endelig hjemme igen

Jeg nyder så meget, at være sammen med min smukke lille Fidus igen. Hun er jo normalt hjemme hos mig hver dag, så vi to tilbringer rigtig meget tid sammen.

Under modeugen var min kæreste dog taget med både Trutten og Fidusen på miniferie hos Farmor og Farfar, så jeg kunne arbejde i ro og fred uden at have dårlig samvittighed over, at jeg kun lige var hjemme at vende en halv time hver eftermiddag, inden jeg igen skulle ud af døren.

Så fra torsdag til søndag måtte vi undvære hinanden – og selvom hun havde en fest med både Trutten, Far, Farmor og Farfar – så var det alligevel et kærligt gensyn, da hun i går kom og hentede mig fra min brunchaftale med søde veninder.

Trutten er så stor, at det ikke er helt lige så slemt at være væk fra ham – han er nem at tale i telefon med, og han gider heldigvis godt – så vi kan sagtens have kontakt, når han er væk – og han har flere gange været på miniferie hos Farmor og Farfar uden os, så vi har prøvet det før.

Men i dag har Trutten ikke desto mindre holdt en fridag fra børnehaven, så vi har alle 3 hygget herhjemme med Playmobil, Pixibøger og iPad. der er ikke en gang en måned tilbage, før Fidusen skal prøve kræfter med vuggestuen og jeg skal tilbage på specialekontoret – så det er med at nyde, at vi har mulighed for den slags spontane fridage.

Fidusen – som altså ikke sidder og poserer men leger med Trutten ude i vores opgang – er her iklædt nye køb fra lagersalget hos Poppy Rose. Farverne på billedet er lidt misvisende, for kjolen er den smukkeste, dybrøde farve, som slet ikke kommer til sin ret.

Kjole: Poppy Rose -.- Hårbånd: Poppy Rose -.- Støvler: Angulus

Obs. Nogle links i dette indlæg er affiliatelinks, hvor jeg får en mindre procentdel af et eventuelt køb genereret via linket.
Varen koster ikke ekstra for dig – det er udelukkende butikken, der betaler min kommission.

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *