Book of Spells til Playstation 3

Trutten er særdeles glad for gadgets i stort set enhver form. Han mestrer de fleste platforme, hvadenten der er tale om PC, Wii, iPhone, iPad, Mac eller Playstation – og derfor blev han også jublende glad, da han fik en invitation til Beep-messen for et par uger siden af Guld.logs søde mand, som har en ekstra stor stjerne i Truttens bog, fordi de deler en fælles passion for gadgets 😉

På Beep-messen havde Playstation de fineste stande, hvor man kunne høre mere om – og prøve – deres helt nye spilkoncept – Wonderbook. Trutten og jeg prøvede Book of Spells, som er bygget på J.K. Rowlings historier om Harry Potter, og konceptet er ret fantastisk. Der er et lille kamera til din Playstation, som gør at du kan se dig selv på skærmen. Der medfølger så en fysisk bog, som bliver magisk når du ser den på skærmen – og en “tryllestav” i form af controlleren til din Playstation.

Du kan trylle frøer ud af bogen, lære at svinge tryllestaven på den helt rigtige  måde, så du kan få ting til at svæve – og det hele gøres utrolig interessant og virkelighedstro for børnene, fordi de hele tiden kan se sig selv på skærmen med den magiske bog og tryllestaven i hånden – og det bedste af det hele (i hvert fald for en Harry Potter fan som mig – er at det hele ledsages af små Harry Potter historier).

Trutten på knapt 4 år var en anelse for ung til at få det fulde udbytte af spillet – men ikke desto mindre var han umulig at hive væk fra spillet, og til sidst havde der formet sig en længere kø bag os med andre spændte børn, der også gerne ville prøve 😉

Som du måske også kan læse af min lidt rodede beskrivelse af spillet, så er det lidt svært at forklare, hvad det helt præcist går ud på – og hvad der gør spillet så fantastisk – så du bør næsten se en video, hvor du med egne øjne kan se, hvordan det fungerer – og hvorfor børn vil elske spillet – den får du her. Og nedenunder videoen kommer der en konkurrence, hvor du kan vinde et Playstation 3 spil som en ekstra julegave 😉

 

Du kan vinde Playstation 3 spillet LittleBIGPlanet Karting – som har en værdi af 450 kr, hvis du blot lægger en besked, hvor du nævner, det første du ville gøre, hvis du havde en tryllestav med dertilhørende magiske evner 😉

Sidste frist for at deltage er fredag den 15 december kl 22 🙂

OBS: Vinderen er fundet – det blev: Monika Meldgaard

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *