Jeg beklager virkelig stilheden her på bloggen det sidste stykke tid.
Heldigvis skyldes det hverken sygdom eller andre dårligdomme – men ene og alene det faktum at det tydeligvis tager sin tid at forberede og pakke til knapt 3 ugers ferie med to børn. Heldigvis er Fidusen dog sød til at hjælpe med pakningen – omend vi ikke er helt enige om, hvad det er vigtigt at få med 😉
Vi sætter kursen mod Frankrig senere i dag – og skal låne vores lejlighed ud til et vennepar, så oven i al pakning, jonglering af to børn og forberedelse på meget lang biltur, så skal vi også lige have gjort lejligheden pæn og ryddelig – hvilket godt kan være lidt af en udfordring, når Fidusen hjælper med at pakke 😉
Jeg tjekker ind igen fra Frankrig – indtil da må du nyde den danske sommer og krydse fingre for, at vores første kør-selv ferie med to børn går forholdsvis smertefrit.
Fidusen: Kjole: Wheat -.- Shorts: Wheat -.- Solhat: Wheat -.- Kuffert: Skip Hop
English:
I am so sorry for the lack of posts on the blog lately, but I have been busy packing and preparing for our holiday.
We are leaving for France later today – and I still have to clean up after my daughters attempt to help me pack, since some of our friends will be living in our apartment while we are away.
