
Når Johnny Depp og Tim Burton mødes kan det næsten ikke undgå at blive godt. Faktisk kan jeg nok i virkeligheden slet ikke komme i tanke om én eneste film fra det geniale makkerpar, som jeg ikke bryder mig om.
Lidt ligesom Leonardo Dicaprio og Scorsese – de slår heller aldrig fejl!
Derfor håber jeg også, at jeg kan få en venlig sjæl til at passe Trutten og Fidusen et par timer her i weekenden, så min kæreste og jeg kan tage ind at se Dark Shadows til en eftermiddagsforestilling. Efter vi har fået børn, er det stort set det eneste tidspunkt, vi kommer i biografen på 😛
Filmen har premiere i dag den 10. maj.
– har du mon samme kærlighed til Depp og Burton – og hvilken af deres film er din favorit? Min filmnørd af en kæreste siger Edward Saksehånd – fordi det var starten på deres karriere – jeg er til gengæld kæmpe fan af Charlie and the chocolate factory.
I året 1752 sætter Joshua og Naomi Collins sejl fra Liverpool, England for at starte et nyt liv i Amerika, og med sig har de deres unge søn Barnabas. Men selv et hav så stort som Atlanterhavet er ikke nok til at undslippe den mystiske forbandelse, der har plaget deres familie. To årtier går og Barnabas (Johnny Depp) har verden, eller i det mindste byen Collinsport, Maine, for sine fødder. Barnabas er rig, magtfuld og en uforbederlig playboy, indtil han begår den alvorlige fejltagelse at knuse den unge Angelique Bouchards hjerte (Eva Green). Hun er en heks, i enhver forstand af ordet, og Angelique dømmer ham til en skæbne værre end døden: Hun gør ham til en vampyr, og begraver ham levende.
To århundreder senere, er Barnabas uforvarende befriet fra sin grav og vågner op til en meget forandret verden ala 1972. Han vender tilbage til sit barndomshjem for at opdage, at hans engang så store ejendom er faldet i ruiner. De dysfunktionelle rester af Collins familie, som blandt andet spilles af Michelle Pfeiffer, Helena Bonham Carter, Jonny Lee Miller og Chloe Moretz, har ikke klaret sig meget bedre, og de gemmer alle på hver deres mørke hemmelighederMedvirkende: Johnny Depp, Eva Green, Michelle Pfeiffer, Johnny Lee Miller, Helena Bonham Carter
Del på Facebook