Min smukke reklamesøjle

20120410-135435.jpg

20120410-135446.jpg

Findes der mon overhovedet en smukkere reklamesøjle for sit eget foretagende end min smukke lille Fidus?

Hvis du følger med på bloggens facebookside, hvor jeg jævnligt poster små hyggelige billeder, så har du nok allerede set, at jeg har fået lavet en bodystocking til Fidusen med vores smukke illustration og logo fra Petit Podium.

Den ankom allerede i lørdags, så i dag har de smukke illustrationer prydet min mindst lige så smukke Fidus. Lykken varede dog kort, for umiddelbart efter billederne var taget, fik hun smasket en leverpostejsmad ud over det hele på den fine lille kanin 😛

Jeg fik den trykt hos LoveShirt.dk og er faktisk ganske godt tilfreds med kvaliteten. Trykket er rigtig fint, bodystockingen er dejlig blød – dog kunne jeg godt have ønsket mig lidt finere detaljer rundt ved kraven og ærmerne – men det er jo en personlig smagssag, og denne er nok mere unisex, end de små blondesyninger, jeg drømmer om 😉

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *