Fidusens Fine Julekjole

Når man er verdens smukkeste Fidus på 8 måneder, så må man gerne blive forkælet ud over alle grænser – og naturligvis bliver hun også det af både sin Storebror, Mor og Far – og også af Bedsteforældre, sin Moster, Onkler og Tanter.

Men den anden dag blev Fidusen sågar også forkælet af Mini a Ture – hun modtog nemlig denne smukke kjole med posten – og selvom det faktisk var Trutten, der var mest begejstret (Mor det er sådan en kjole, man kan dreje rundt i. Kan drenge også godt gå med kjole? Så vil jeg gerne have en lilla én 😀 ), mens Fidusen var fint tilfreds med at gumle lidt på papiret, så hersker der jo ingen tvivl om, at hun bliver helt og aldeles bedårende at se på, når hun juleaften skal have denne smukke sag på kombineret med et par fine strømpebukser og nogle yndige  futter.

Jeg elsker de afdæmpede farver, som går perfekt med de susende skørter, der præcist som Trutten sagde, nærmest indbyder til at snurre rundt – og bagpå er der de fineste detaljer med smukke knapper og en sløjfe, der bindes ved taljen.

Jeg ville gerne have vist et billede af hende i kjolen allerede nu, men hun var ikke just så samarbejdsvillig og var tydeligt mere interesseret i at kravle omkring fremfor at sidde og posere på et billede.

Så jeg lover, at jeg i stedet prøver at få foreviget hende i den i juledagene og derefter vender tilbage med billedbevis på, hvor godt Fidusen og Mini a Ture kjolen klæder hinanden 😉

Du kan læse mere om Mini a Tures fine julekollektion lige her.

Omend det er i en lidt anden kategori, så udlodder Guld.log i dag noget virkelig lækkert børnetøj i vores julekalender – så skynd dig over for at åbne dagens låge 🙂

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *