Et meget sent indlæg fra mig, men det hele kører en smule mere langsomt end vanligt her på matriklen, da mange af os har været lagt ned af sygdom.
Jeg er heldigvis ved at være frisk igen, men min kæreste har været syg hele ugen, Fidusen har pjevset pga. tænder, og i dag kom Trutten hjem fra børnehave med feber.
Billederne er derfor selvsagt heller ikke fra i dag – men er fra en aften, hvor vi vovede os ud at spise med begge børn.
Vi var noget nervøse, men det gik over al forventning, og både Trutten og Fidusen hyggede sig og kunne tydeligt mærke den gode stemning.
Bæltet er helt nyt og fra Nelly. Jeg ville gerne have linket til det, men det er tilsyneladende udsolgt lige nu. Det kostede 200 kr, og til prisen er det en fin erstatning for et fantastisk bælte fra Maison Martin Margiela, som jeg kredsede om så længe på The Outnet, at det desværre nåede at blive solgt for næsen af mig.
Silkekjole: Nué Notes -.- Bælte: Nelly Trend -.- Støvler: Zara -.- Ur: Oscar de la Renta -.- Fingeringe: Arvestykke og Georg Jensen
Husk endelig at kigge ind forbi Fie, som udlodder en smuk silketop fra Designers Remix i dagens kalenderlåge. Du kan både nå det, hvis du er sent oppe og læser dette indlæg eller hvis du står tidligt op – for kalenderlågen er åbent helt til kl 10 🙂

Hvor er det frækt, bæltet! Og helt i tråd med næste års forår-sommer trend, me likey 🙂
Tak Fie – jeg er også positivt overrasket over kvaliteten – og jeg har allerede en masse idéer til outfits, jeg skal have det prøvet af på 🙂
Ej hvor er du altså rigtig fin 🙂
Tusinde tak skal du have 🙂