Mini a Ture Juletøj

Jeg har en forkærlighed for Mini a Tures julekollektion, som udkommer hvert år op til jul.
Det er klassisk tøj i den vanlige Mini a Ture stil, men med et julet twist, som normalt ville være en anelse too  much ift. min smag (jeg er jo pænt farveforskrækket)- men som rammer fuldstændig plet, når det drejer sig om juletøjet. Her må det nemlig gerne være en smule over the top – i hvert fald, når det kan gøres så elegant, som Mini a Ture formår at gøre det.

Således har Trutten de første to (og eneste) juleaftener af sit liv været iført Mini a Ture – og egentlig havde jeg besluttet at forny mig lidt i år, men nu er jeg faldet helt og aldeles for den smukkeste vest, som vil gå perfekt med en klassisk skjorte eller en enkelt bluse og den fine blazer, der har bittesmå strejf af jul i form af røde detaljer ved knap og knaphul – og så vil Fidusen jo være noget så bedårende i det fine røde skørt sat sammen med en enkelt grå cardigan, der dog udemærker sig ved de fineste detaljer ved skuldrene.

Til at toppe det hele, så har Trutten stadigt sin fine nissehue fra Mini a Ture liggende – og jeg tænker, at Fidusen bør have én magen til bare i rød 😛

Er det kun mig, der sidder og planlægger specielle outfits til mine børn i juledagene (jeg ved i hvert fald, at smukke Fie havde et sæt klar, allerede inden hun havde født 😛 ) – eller er du lige så tosset som mig? – og hvad har du i så fald fundet frem til?

Et godt bud kunne også være de smukke guldfutter fra Petit Nord, som Manja i dag udlodder i vores julekalender. De ville i hvert fald passe perfekt til det viste juleoutfit til Fidusen – skynd dig over forbi hende for at deltage 🙂 – og vinderen af min lodtrækning fra i år offentliggøres senere i dag – så husk at kigge ind.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • Super fine sæt – både hver for sig, men i særdeleshed sammen! De bliver så bedårende at se på, de små jule-svesker.

    Uha, hver er jeg fristet af den nissehue.. Spørgsmålet er om den røde ville clashe med det sæt, jeg har i tankerne.. der var den grå nissehue måske bedre? Men så igen: en rød nissehue er da godt til alt? Tænke-tænke..

    • Ja de vil jo matche hinanden SÅ fint i det tøj – og med to af hvert køn, så er det ikke ofte, at man har mulighed for det 😉

      Altså vi har to af de grå nissehuer. Trutten kan på forunderlig vis stadigt passe den fra sidste år, og Fidusen har overtaget den, han havde sin første jul.
      Jeg kan godt lide den grå, fordi den også kan bruges til hverdag her i december- lige nu har Fidusen den på hver dag, når vi henter Trutten i børnehave – og hun er noget så bedårende med den på 😀

  • Jeg er også i gang med at finde ud af, hvad min søn skal have på, men der er godt nok mange, mange fine ting derude, så det er godt nok om at beslutte sig… Men altså: den vest er simpelthen ikke til at stå for, og er absolut med i overvejelserne!

    • Godt at høre, at jeg ikke er den eneste 😀
      Og ja, den vest er jo SÅ fin – jeg kan lige se den titte ud under en fin jakke a la den på billedet – omend din søn måske liiiige er en tand for lille til jakken 😛

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *