Knapt så budgetvenlige støvler

Den anden dag viste jeg dig nogle af de budgetvenlige støvler, jeg lige nu går og drømmer om – men hvis jeg skal drømme rigtig stort, så er det mere disse to par, der er i mine tanker.

Acne støvlerne er vist noget nær så klassiske, som et par ankelstøvler med hæl kan være – og alligevel er de helt deres egne. Manja og Louise har netop begge købt dem, og jeg er noget så misundelig men må alligevel erkende, at budgettet lige nu ikke har luft til et par støvler i den prisklasse – ÆV!
Hvis du er fristet, så fåes de online hos Støy Munkholm.

De andre er fra The Last Conspiracy og fåes bl.a. hos Moshi Moshi, hvor jeg har sukket over dem mange gange, når jeg er ude at trille med barnevognen. Jeg er vild med overfladen, som giver dem lidt rå kant uden at være for meget af det gode – og så ER jeg altså bare bedre venner med støvler uden hæl.

Søde Fie har flashet dem på sin blog, og det gjorde bestemt ikke længslen efter dem mindre. De kan også købes online hos YouHeShe 🙂

Billedkilde: Støy Munkholm & YouHeShe

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *