Den mest eventyrlige seng

Jeg har forelsket mig noget så grusomt i denne eventyrlige juniorseng, som er forklædt som et fantastisk legehus.

Jeg er ganske sikker på, at både Trutten og jeg ville få forbedret vores livskvalitet noget så gevaldigt, hvis vi fik sådan en sag ind på hans værelse.

Uheldigvis, så er prisen alt for pebret til, at det overhovedet er noget, jeg tør at drømme om – men er den ikke bare fin?

Jeg kan lige se for mig, alle de skønne lege, der kunne finde sted – der skulle klistres selvlysende stjerner i loftet, som han kunne ligge og kigge på gennem hullet i taget – der skulle laves en fin lille altankasse med vaskeægte blomster i som kunne hænge ved vinduet – alle de ting, som man som man bliver snydt for, når man bor i lejlighed og ikke har adgang til et rigtigt legehus.

Er der mon nogen der ved, hvem der har produceret denne fantastiske seng? Mine evner udi googling rækker nemlig ikke langt nok til at finde frem til det…

Jeg spottede den i Magasin for en måneds tid siden…

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • Så er det bare igang med hammer og sav 🙂 Vi går netop med planer om, at skulle igang med at tegne og bygge en juniorseng “med det hele”. Måske man skulle lade sig inspirere her 🙂

    • Åh men der er ingen her i hjemmet, der kan betjene sådan en hammer. Måske jeg skulle alliere mig med Farfar 😉

    • Præcist – heldigvis sov Trutten i sin klapvogn, da vi gik forbi – så den stakkels dreng aner ikke, hvad han går glip af 😉

  • Ja den er fantastisk, hmmm hammer, sav, træ plus en handyman(truttens far?) så har han en fin seng/legehus:-)

    Jeg mener at jeg har set nogle børnemøbler(en gul stol og gocart mv.) hos Normann som minder om det i stilen

    • Haha – min kæreste er desværre meget lidt handy – men Farfar kunne være en mulighed. Ja Normann Copenhagen har lavet et fint møbelsæt i gult – men jeg er ret sikker på, at sengen ikke er fra dem..

  • Ih, hvor er den fin! Hvis lille C fik den ind på sit miniværelse, ville det til gengæld være det eneste, der var plads til 😉 Men altså, wow!

  • Går med drømmen om et lille firma som producerer den slags huse/senge , i ønsket udformning/kvalitet 🙂 Kontakt mig gerne på mail for mere info .. Huset her i annoncen kan laves meget billigere 🙂 Håber at høre fra evt interesserede ! God weekend .. Del gerne mit budskab !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *