Holly's Essentials

Det kendte og klassiske børnetøjsmærke Holly’s har besluttet sig for at gå helt back to basics – de vil stoppe produktionen af deres sæsonprægede kollektioner og i stedet koncentrere sig om dét, det hele startede med – nemlig basiskollektionerne med det fine kløverprint.

Jeg synes faktisk, det er en glimrende idé.
Jeg er stor fan af Holly’s, men det er netop kun basistøjet i de mere neutrale farvekombinationer, som jeg har været forelsket i – og derfor passet det mig rigtig fint, at det nu kun er de varer, de for fremtiden producerer.

Så slipper jeg også for de håbløse jagtmissioner på Trendsales i håb om at finde en vare fra en ældre kollektion i én af de mere neutrale farver 😉

Hvad synes du? – er du på vej ud for at hamstre af de nuværende kollektioner, inden det er helt slut med dem? Falder Holly’s generelt slet ikke i din smag? – eller har du det ligesom mig, at det alligevel primært er de klassiske udgaver, du har forelsket dig i?

Du kan bl.a. finde Holly’s nye Essentials kollektion hos Prinsessebutikken.

Billedkilde: Holly’s og Babyfryd
Obs. Links i dette indlæg er reklameinks, hvor jeg får en mindre procentdel af et eventuelt køb genereret via linket.
Det koster dig ikke noget, og såfremt du ikke ønsker dette, står det dig naturligvis frit for at google dig frem til et direkte link i stedet.
Selve indholdet i dette blogindlæg er ikke købt eller betalt af en sponsor – det er stadigt et udtryk for min egen, selvstændige mening.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • Hollys basisvarer er generelt lækre! Men vil dog indrømme, at denne sæson har jeg været draget af deres drengevarer og har været ret glade for at klæde bissen i dem 🙂

    • Altså jeg synes bestemt også, at de har lavet fine ting i de lidt mere anderledes varianter – fx er jeg helt betaget af deres “mikro-kløver” som de vist kalder det – men generelt er jeg mest til de mere neutrale ting, så derfor passer det mig fint med deres nye stil 😀

  • Jeg ELSKER Holly’s. Og især basis-kollektionen. Så jeg er meget glad for at høre denne nyhed. Er det så kun farvet kløver på hvid, eller kører de også videre med rød/lyserød, brun/mørkebrun, lilla/lyslilla osv.? De var jo med fra starten og er meget fine, synes jeg. Har selv virkelig været på jagt efter brun bluse med brune kløvere – den helt klassiske. Billedet, du viser, ligner dog ikke helt den?

  • Jeg har det præcis lige som dig. Jeg er til det traditionelle Hollys. Jeg ærgrer mig stadig over at jeg i januar sidste år (hvor jeg var højgravid) ikke kunne overskue at hamstrer længere end til str. 68 da Normann havde det fantastiske Hollys udsalg. Så jeg venter spændt på din anmeldelse af Hollys lagersalg i Ringsted – er det mon turen værd… 🙂 Tak for en god blog!

  • Jeg er også ret enig med dig. Det er overvejende kløver-ting vi har fra Hollys – dog også gerne i klare farver:-) Jeg hæftede mig ved, at de har bibeholdt en camouflage version af kløvertemaet – den kan jeg nu også ret godt lide!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *