En sidste middag uden baby?

I mandags var jeg ude at spise med en veninde – og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om det mon var sidste gang i laaaang tid, at jeg kunne sidde og nyde et helt måltid uden at blive forstyrret af en fantastisk lille baby.
Nu hvor jeg reelt set er indenfor terminen, så er det en meget mærkelig fornemmelse at vide, at nu kan det sådan set ske hvert øjeblik, det skal være – min kæreste havde drillet mig meget med, at vandet sikkert ville gå inde midt på restauranten – det skete så heldigvis ikke 😀

Jeg havde kæmpe tøjkrise, da jeg skulle ud af døren – selv meget af mit graviditetstøj kunne jeg ikke længere passe – så jeg endte i den klassiske sorte fra Topshop som jeg så ikke en gang kunne pifte op med et par lækre sko, fordi mine fødder efterhånden heller ikke er samme størrelse længere – heldigvis havde jeg en fin oversize clutch fra Marc by Marc Jacobs, jeg i stedet kunne bruge til formålet 😉

Kjole: Topshop Maternity -.- Sko: Lanvin -.- Clutch: Marc by Marc Jacobs

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • Jeg havde også en venindetur i går og jeg gjorde mig præcis samme tanker. Er det mon sidste gang i lang tid uden en baby på armen? 🙂 Jeg mangler stadig en uge for at være indenfor termin, og jeg satser på at lillebror bliver derinde mindst en uge endnu (helst meget længere), men det er jo ikke til at vide.

    Næste uge står også på to frokostaftaler. Det gælder om at få arrangeret så meget som muligt mens tid er 🙂

    • Det lyder til, at du lige nu har samme indstilling som mig – man kan lige så godt nyde tiden uden baby, så længe den varer – og samtidigt glæde sig til, at man snart får lov at gå i symbiose med det skønneste lille væsen.

    • Tak søde Manja – ja jeg glæder mig også!
      Jeg er simpelthen SÅ spændt på at møde hende og lære hende at kende 🙂

  • Hvor ser du godt ud Lisbeth. Helt vildt. Hvis ikke lige det var for fodbolden på maven (og måden du stråler på!) kan man slet ikke se at du er gravid.. Og det er altså positivt ment! Synes tit folk kommer til at se så opsvulmede ud, men det gør du slet ikke. Du ser bare super skøn ud.. 🙂

    • Hvor er du sød Signe – det er skønt at høre, når man efterhånden end ikke kan passe graviditetstøjet længere!

  • Hold nu op hvor ser du bare godt ud! Vildt du allerede er så tæt på terminen.. det bliver så spændende når den lille fidus kommer ud!

    • Ih hvor er du sød!
      Og ja, hold nu op hvor er tiden gået hurtig – jeg synes jo næsten lige, at jeg overbragte dig den store nyhed 😀

    • Tak skal du have – jeg glæder mig dog til, at jeg kan hoppe i mit almindelige tøj igen – jeg bliver en anelse misundelig af billederne på din blog – både af tøjet men bestemt også pga. den lille baby <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *