
Denne kjole købte jeg i starten af min graviditet – altså allerede inden, jeg overhovedet havde behov for at gå i graviditetstøj.
Jeg kunne bare huske fra min første graviditet, at jeg manglede noget tætsiddende, smukt tøj – som kunne fremhæve de gode sider ved en gravid mave – og som var forholdsvist plain, så man ikke blev træt af det.
Den er som sagt forholdsvis enkel at se på – men alligevel har den nogle fine detaljer – som de smukke draperinger og ryggen med elastikken på.
Jeg bruger den rigtig meget – se fx her eller her – og den er dejlig nem at dresse op eller ned med forskelligt tilbehør.
Nå men i hvert fald, så har Topshop pludselig fået den tilbage på deres hjemmeside, du kan finde den lige her, – den koster ca. 350 kr. – og jeg kan varmt anbefale den.
Jeg har taget den i min almindelige størrelse, men hvis du er i tvivl, så gå en enkelt størrelse op – den er nemlig meget tætsiddende 🙂
Billedkilde: Topshop
Del på Facebook
Åh.. Er simpelthen så vild med den! Kan den bruges af en,
som ikke er gravid? 😉
Haha -ja jeg fik faktisk ikke prøvet den, inden min mave voksede sig stor – men umiddelbart vil jeg næsten sige ja, fordi der er lidt stretch i stoffet, og den trods alt sidder så tæt 😛
Den er virkelig flot, men jeg kan ikke helt lure, om den vil være pæn, hvis man i stedet for at have talje (som mannequinen) får (ekstra) kæmpe røv og lår, når man er gravid. Man kan jo ikke aflede opmærksomheden med en kavalergang i denne sag. 🙂
Ej jeg skulle lige til at spørge, om der var noget, jeg ikke vidste – men så læste jeg lidt tilbage inde på din blog – der kan man se, hvad man går glip af, når man holder lidt blogfri – STORT TILLYKKE, altså!
Hahaha – jeg tror altså stadigt, at kjolen vil være rigtig pæn, når først man kan se din mave – den fremhæver hverken lår eller bagdel specielt meget – hvis det kan være en trøst 😀
Hej med dig 🙂 Har du den stadig og vil du evt sælge? 🙂
Hej Maria,
Jeg finder den lige frem og ser, om den stadigt er i fin stand – så sender jeg dig en mail 😉
Hej… Sikke en alt for smuk kjole! Hvis den ikke er solgt er jeg meget intresseret – da jeg har ledt med lys og lygte efter en kjole i den stil.
Mvh Anne Marie