Indkøb til Truttens efterårsgarderobe

miniaturestrik

Jeg elsker at kunne klæde Trutten i lækkert tøj i god kvalitet – desværre hænger det ofte sammen med nogle ret høje priser – og jeg er simpelthen for nærrig til at punge ud med alt for meget (måske er det jyden i mig, der tager over), når tøjet trods alt har en ret begrænset levetid.

Indtil videre har jeg klaret den ved at købe på lagersalg, udsalg og gennem Trendsales – der er rigtig mange penge at spare, og især hvis man er lidt forudseende og ikke køber i sidste øjeblik.

Jeg er derfor allerede gået i gang med at købe efterårs- og vintertøj, og den anden dag faldt jeg over den skønneste strikkede bluse fra Mini a Ture på Trendsales.
Den er i skønne neutrale farver, har de fineste læderlapper på albuerne (så matcher den faktisk én af Fars bluser, det kan jo kun blive et hit 😀 ) – og så er den kun brugt et par enkelte gange til fin brug.
Jeg fik den til langt under halv pris, og den lå i min postkasse dagen efter betaling – endnu en skøn TS handel her fra 🙂

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • Ej hvor er den fin, Lisbeth:-) Han bliver for lækker.
    Har du lært af sandal-seancen, og er gået igang med flyerdragt og støvler;-)
    Knus herfra.

    • Ja Mini a Ture er altså ét af mine favoritmærker, når det kommer til børnetøj 🙂

      Det er god kvalitet og oftest virkelig lækkert design både til sommer og vinter.

      Men det koster også derefter, og jeg har endnu ikke været til lagersalg hos dem, så det bliver købt på udsalg og TS 😀

  • Sjovt, jeg er gået helt i den modsatte grøft med at købe efterårs- og vintertøj i god tid. Sidste år plyndrede jeg et lagersalg og fik både flyverdragt, termodragt, vanter, regntøj mm. for næsten ingen penge – men ak, så faldt ungens voksetempo brat, og hun er først lige ved at blive stor nok til at bruge det fra sidste sæson. Jeg krydser virkelig fingre for, at hun kan passe det denne sæson, men uanset tør jeg i hvert fald ikke købe noget nyt til hende allerede nu.

    • Åh nej det må du ikke sige – det smadrer jo fuldstændig min shopping-taktik 😀
      Men er det ikke svært at få noget lækkert, hvis man køber i sidste øjeblik?

      • Joeh, altså nu er min erfaring kun fra sidste sæson, hvor jeg endte med at købe en flyverdragt i Føtex, fordi vi manglede desperat, og jeg godt kunne se, at hun ikke ville vokse sig stor nok til str. 86 sådan lige med det første.

        Det er nok noget andet med almindeligt tøj – altså den trøje du har købt der f.eks. kan trutten jo bruge både sen efterår, hele vinteren og tidligt forår, hvorimod en flyverdragt har en mere begrænset sæson.

        Men nu må vi se. Det kan jo være at min nye taktik giver bagslag i år, og jeg til næste år skifter igen. 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *