Marc by Marc Jacobs bangles

marcbangles

Marc by Marc Jacobs i København har fået en fin blog, hvor man løbende kan følge med i, hvilke nye varer de får i butikken.

Jeg synes, det er ret genialt, især når man som mig har en 15 måneder gammel dreng, som kan finde på mange andre sjove ting end at blive slæbt med mor rundt i halvdelen af det indre København en lørdag formiddag.

Inde på bloggen fandt jeg disse fine armbånd, som jeg er ret forelsket i.

De fåes både i guld og sølv – og i to forskellige bredder – præcist som Hermes Clic Clac armbånd (bare en smule billigere).

Sidstnævnte synes jeg forøvrigt, der er sådan et fantastisk klassisk smykke, at jeg overvejer, om det mon skal være dét, der skal være min kandidatgave til mig selv, når jeg en gang i løbet af sommeren får færdiggjort mit speciale.

hermes

Billedkilde: Marc by Marc Jacobs, Cotton Socks

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

    • Ja lige præcist – hvis den da nogensinde kommer, synes godt nok, solskinnet og varmen lader vente på sig…

  • Elsker begge slags – Hermes for det klassiske og MBMJ for det sprælske! Overvejede faktisk et par af dem fra MJ, da jeg var i London, men endte som bekendt med et andet (og mindst lige så fint 🙂 )

    • Det er nemlig også præcist derfor, jeg er vild med begge slags – de minder om hinanden, og alligevel sender de helt forskellige signaler.

      Ja ja ja – du skulle liiiige blære dig med det armbånd endnu en gang 😛

  • Uh de er virkelig fine.. ved du hvad prisen ligger på?

    Og det fra Hermes, er jo bare så fint og klassisk (men prisen er godt deroppe ad, ikk?!)

    • På deres blog står der, at de koster hhv. 490 kr og 790 kr – jeg går ud fra, det er for hhv. det smalle og det brede…
      Så det er jo priser, man godt kan være med på.

      Hermes koster vist omkring 3000 kr. – men ja det er jo nok også ét, man bruger i mange år fremover i modsætning til dem fra MbMJ…

  • Jeg synes du skal gå for armbåndet fra Hermes!! Har prøvet dem fra Marc Jacobs i London og synes ikke de er noget fantastisk.
    Min mand har købt Hermes armbåndet til mig i 1 års bryllupsdags gave og jeg elsker det. Det er tidløst og man kan altid bruge det.
    Så synes helt klart du skal forkæle dig selv med det armbånd : )
    At blive kandidat er jo noget helt særligt : )

    • Hej Natalja – og velkommen til 🙂

      Det er jeg rigtig glad for at høre -det er jo altid rart at blive bekræftet i, at nu også ER en fantastisk idé at kaste en pæn sum penge efter sådan en lillebitte ting.
      Hvilken udgave har du fået? (og sikke en skøn mand du har, som kan shoppe den slags til dig).

      Venligst,
      Lisbeth

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *