Foråret kommer i morgen

trench

Og jeg er helt klar – og har sådan set været det længe.

Jeg synes, denne vinter har været helt urimelig lang, så nu glæder jeg mig til at mærke foråret helt ud i fingerspidserne.

Jeg har en helt klassisk Patrizia Pepe trenchcoat, som passer perfekt – der er en smule stretch i stoffet, så den kan sidde helt tæt uden at stramme på den der irriterende måde over skuldrene, når man cykler (måske det kun er bredskuldrede mig, der har det problem egentlig?) – og både snittet og farven er så klassisk, at den uden problemer kan hives frem fra skabet de næste mange sæsoner.

Jeg har parret den med et af mine fine tørklæder fra Rabens Saloner, som simpelthen er så skønt, stort og fyldigt, at man kan borre ansigtet ned i det og varme næsetippen, såfremt DMI ikke har ret, og foråret ikke har tænkt sig at dukke op i morgen tidlig.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *