Hans Wegner – Peters stol

wegner_peters_stol

Oven på sin allerførste fødselsdag er Trutten blevet særdeles velhavende – både for så vidt angår legetøj men så sandelig også i cool cash.

En stor del af formuen er naturligvis blevet investeret i hans børneopsparing, men der skal jo også være plads til at skeje lidt ud, så Mor har vindueshoppet lidt på Truttens vegne.

Jeg er på udkig efter et sæt med bord og stole til hans værelse  – det vil forhåbentlig kunne aflaste vores efterhånden ret prøvede sofabord.

Men for nu at komme til sagen, så faldt jeg i min søgen over dette bord og denne stol, som er lavet af Hans Wegner. Peters stol, hedder stolen.

Der følger en sød lille historie med; Børge Mogensen var blevet far i 1944, og Wegner skulle finde en dåbsgave. Pga. krigen var det svært at finde en ordentlig gave, hvorfor han designede bordet og stolen. Møblerne består af nogle flade stykker træ, som sættes sammen uden værktøj – så på den måde er det udover møbler også et fint legetøj til de lidt ældre børn.

Desværre er priserne en anelse pebrede, så indtil videre bliver det ved drømmen, men hold da op hvor er det lækkert design!

Skulle du have lyst til at kigge nærmere på sagerne, så fåes de bl.a. hos Banditten

Billedkilde: Banditten

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • ARJ, hvor er det fint! Det skulle du aldrig have vist, for nu vil jeg have det. Ærgerligt, at jeg ikke lige har små 5.000,- der står børnemøbler på…

    • Jeg er lidt ude i, at det jo evt. kan købers stykvis.
      Først det fine bord – så en stol dertil, og med tiden endnu en stol.

      Jeg kan dog ikke helt vurdere, hvor længe de mon kan bruge det – sådan aldersmæssigt – så det er dét, der holder mig lidt tilbage…

  • Jeg elsker Wegners børnemøbler!
    Jeg har arvet “Peters stol” men den står hos mine forældre da jeg ikke har børn endnu.
    Tilgengæld bliver den flittigt brugt når mine niecer på 5 og 6 år er på besøg, særligt som
    skammel når der skal hjælpes til i køkkenet. 🙂
    Når jeg får børn vil jeg, hvis økonomisk muligt, købe et bord dertil og måske en stol mere 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *