Efter en vellykket og veloverstået jul er jeg nu på vej mod de norske fjelde på min allerførste skitur.
Jeg er mest til sol, strand og varme – og jeg synes bestemt også, det er nemmest at finde fashionable outfits i den kategori, fremfor når vejrudsigten lover minus 30 grader, og man er tvunget til at tænke i de mere praktiske baner.
Helt så fiks som de to skønne damer på billederne bliver jeg nok desværre ikke, men jeg har lånt et komplet sæt skitøj og -udstyr af en veninde – så det bliver i hvert fald ikke udstyret, jeg går ned på!
Jeg vender stærkt tilbage i det nye år (forhåbentlig uden brækkede lemmer) – og indtil da må du nyde de sidste juledage og have en fantastisk nytårsaften.
Billedkilde: Daily Mail & The Sun
