I går fyldte jeg 25 igen, igen, igen – så jeg blev fejret fra morgenstunden af min kæreste og vores lille Trut med fødselsdagssang, flag, gaver og lækkert morgenbord.
Eftermiddagen tilbragte jeg med mine kollegaer aka mødregruppen, hvor vi spiste hjemmelavet pizza, boller med varm kakao og en meget voldsom lagkage (som jeg pt. sidder og indtager resterne af).
Det var egentlig planen, at min lille familie skulle ud at spise i går aftes – men vi endte i stedet med at hente lækkert og al for meget sushi, som blev indtaget med iskolde øl, hvorefter vi tilbragte resten af aftenen på sofaen med at slå maver til Revolutionary Road.
– og sikke dog en fantastisk film. Jeg var meget betaget af den, og har netop bestilt bogen på engelsk via Ebay.
Jeg har på fornemmelsen, jeg har en rigtig god læseoplevelse forude – har du mon læst den?
Alt i alt havde jeg en helt fantastisk dag – det var skønt at blive fejret af min lille søn for allerførste gang – jul og fødselsdage er bare pludselig noget helt andet, når man får et barn.
Kjole: Maje .-. Sko: Marc by Marc Jacobs .-. Solbriller: Tom Ford
Del på Facebook


Laber som altid, Lisbeth. Og endnu et stort tillykke med dagen 🙂
Smukke Lisbeth – Endnu en gang TILLYKKE!
Stoooort (forsinket) tillykke med de “25” 😉
Stort tillykke 🙂
Tak for jeres lykønskninger – 25 er jo ingen alder, så jeg gør det gerne igen næste år 😉
Jamen, forsinket til lykke. Du ligner jo dig selv! ;o) Og lyder skønt med både pizza, kage og sushi.
Fik du gode gaver også?