Aktiviteter

Soppesøen i Fælledparken

Solen bragede løs fra en skyfri himmel i går, og for at fornøje det mindste medlem af familien, forsøgte vi os først med et kært lille soppebassin ude på altanen.

Som det vist tydeligt fremgår af billedet, så passede det ikke herren, hvorfor vi i stedet pakkede picnickurven og drog ud i det grønne.

I et hemmeligt hjørne af Fælledparken ligger nemlig det skønneste sted, som jeg først stiftede bekendtskab med den anden dag.