Udsalgsshopping aka Carven-ulykker

På min computer har jeg en lille gul elektronisk post-it, hvor jeg løbende lægger links ind til alle de fantastiske ting jeg hovedkuls forelsker mig i, men som jeg ikke kan finde penge til i mit budget.

Når udsalget så går i gang, så er det rørende let for mig at klikke mig igennem listen for at se, om nogle af tingene mon skulle være kommet ned på en pris, hvor jeg kan være med.

Normalt er jeg ikke så vild med udsalg – netop fordi det hurtigt bliver lidt for uoverskueligt for mig – og fordi jeg så pludselig bliver fristet af underlige impulskøb – men på denne måde kan jeg bevare overblikket og ender med at købe ting, som jeg gennem længere tid har ønsket mig.

Denne gang var der flere ting på min liste – bl.a. en smuk, skulpturel nederdel i grå uld fra Carven, jeg har forelsket mig pga Fie.

Den var ganske rigtigt også sat ned flere steder, men desværre var min størrelse allerede udsolgt. Jeg tilmeldte mig dog, så jeg ville få en  mail, hvis der kom én retur i min størrelse – og i sidste uge var jeg sørme heldig, så jeg skyndte mig at trykke køb og endte med at få den til halv pris.

Jeg købte min her – men de har også en del tilbage her – begge steder er det med ca. 50% rabat.

Jeg undskylder for det hastige billedetagetispejl, men vi har rygende travlt med at fejre min skønne lille Trut, der fylder 4 år i dag – og jeg synes trods alt, at nederdelen fortjener at blive vist i aktion, så man rigtigt kan se de smukke skulpturelle detaljer.

Obs. Nogle links i dette indlæg er affiliatelinks, hvor jeg får en mindre procentdel af et eventuelt køb genereret via linket.
Varen koster ikke ekstra for dig – det er udelukkende butikken, der betaler min kommission.

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *