Som gravid modtager man et hav af informationer og gode råd fra veninder, mødre, svigermødre, kollegaer, naboer og endda vildt fremmede, der mere eller mindre velmenende føler behov for at give deres besyv med i forhold til din graviditet og de valg, du træffer i den forbindelse.
Det kan være svært at navigere gennem den enorme jungle af informationer, især fordi der også ofte kan være modstridende råd, og det kan til tider virke helt uoverskueligt at få både mor og barn helskindede gennem graviditeten 😉
Sundhedsstyrelsen har en række officielle anbefalinger og vejledninger, som du til gengæld trygt kan regne med og stole på – de vedrører alt fra rygning og alkohol til motion, kostvaner og kosttilskud.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man som gravid spiser folsyre, D-vitamin, jern og evt. kalk som kosttilskud. Faktisk anbefales det endda, at du tager folsyre allerede fra det tidspunkt, hvor du planlægger at blive gravid for at forebygge neuralrørsdefekt (rygmarvsbrok).
Der findes ingen anbefalinger omkring fiskeolie, men til gengæld anbefales det, at man som gravid og ammende spiser 200-300 g fisk om ugen, og det er der desværre ikke ret mange, der kommer op på (der skal alligevel forholdsvis store mængder makrelmadder eller sushi til for at nå derop 😉 ).
Samtidigt har EU-kommisionen for nyligt konkluderet, at Omega-3 fedtsyren DHA kan bidrage til normal udvikling af hjernen og øjnene hos fostre og børn, der ammes.
Under begge mine graviditeter tog jeg naturligvis de anbefalede vitaminer, og derudover var jeg godt klar over vigtigheden af at tage fiskeolie, og jeg ville derfor også købe mig nogle, hvilket dog viste sig at være en noget besværlig affære. Der er nemlig enormt mange forskellige slags og med meget forskelligt indhold, og jeg anede på ingen måde, hvad jeg skulle gå efter og endte derfor bare med at følge en anbefaling fra en pige, der huserede på samme modeforum som mig 😛
Multi-tabs, som bl.a. også står bag GraVitamin vitaminpiller specielt til gravide, har derfor gjort det noget nemmere med GraviOmega, som er en fiskeoliekapsel, som er specielt sammensat til gravide og ammende, der ikke spiser den anbefalede mængde fisk. De har netop en relativ høj koncentration af Omega-3 fedtsyren DHA, og hvis du følger den anbefalede dosis på to kapsler om dagen, så svarer det ca. til 168 g fisk om ugen – og så er du da hjulpet ret godt på vej i forhold til den anbefalede mængde 😉
Konkurrence
Men nu til det sjove:
Multi-tabs har givet mig mulighed for at udlodde et halvt års forbrug af Multi-tabs – og der kan du frit vælge mellem gravid, børn og voksne – så konkurrencen er åben for alle og ikke kun dem, der er i lykkelige omstændigheder 😉
For at deltage skal du såmænd blot lægge en kommentar her til indlægget, hvor du husker at skrive din rigtige mailadresse. Du må meget gerne tilføje, om du mon når op på den anbefalede mængde fisk om ugen – og hvordan du oftest spiser din fisk. Det er dog intet krav for at deltage, jeg mangler såmænd blot lidt inspiration til min egen familie 😉
Sidste frist for at deltage i lodtrækningen er lørdag den 3. juni kl 12, hvorefter jeg udtrækker en vinder, der offentliggøres her på bloggen.
Derudover har du også mulighed for at deltage i GraviOmegas konkurrence på Facebook, hvor du kan være heldig at vinde en barnevogn til en værdi af 8.999 kr – du finder deres Facebook konkurrence lige her.
Del på Facebook