Sidste gang min søde Mor var på besøg, havde hun medbragt arvesmykkerne.
Her kunne man så håbe, at det var mig, der var den heldige modtager – men nej, det var såmænd Fidusen.
Min Mor havde nemlig de fineste små ringe med i str. lillebitte – og Fidusen kunne allerede passe et par stykker af dem.
Jeg tør dog ikke at lade hende bruge dem, så længe hun stadigt undersøger alt ved at putte det i munden – men når hun bliver lidt større, så vil hun da være noget så yndig med sådan en lille fin fingerring.
Jeg elsker desuden tanken om, at både min søster og jeg har brugt dem, da vi var små – ting med historier er virkelig noget helt specielt og meget dyrbart i min bog.
Så med et billede af Fidusen, der står og beundrer sin nye smukke fingerring, så vil jeg ønske dig en fantastisk weekend – for mit vedkommende står den på specialeskrivning, venindehygge og masser af tid med familien.
My mother gave me these rings for my daughter. Some of them are actually small enough to fit her now and she’s barely a year old.
My sister and I have worn them, when we were small, so I treasure them very much, even though I think my daughter is a bit too young to wear them (everything still goes in her mouth at this stage 😀 ).
Del på Facebook