Julekalender: Vind et Ugle Artprint fra Anne-Sofie Holm

Så er det atter blevet min tur til at åbne dagens låge i julekalenderen, som jeg afholder i samarbejde med Guld.log, mit udtryk og Manjalytz – og egentlig, burde den jo først starte i dag – den 1. december, men jeg tænker, du ikke har haft noget i mod tyvstarten, når der har været så fine præmier på spil? 😉

I dag har du muligheden for at være med i lodtrækningen om et fantastisk art print med uglen Ellie Couture fra den dygtige illustrator Anne-Sofie Holm.

Hvis navnet lyder bekendt, så har jeg tidligere skrevet et indlæg om hendes smukke ugler – og de er skam flyttet ind og pynter noget så fint ude på vores badeværelse 😉

Anne-Sofie Holms smukke billeder er nogle af dem, hvor man konstant kan gå op opdagelse og hele tiden finde frem til nye smukke og finurlige detaljer.

Dagens præmie er den smukke Art Print ugle med det fashionable navn: Ellie Couture.

Den er trykt i et begrænset oplag på 600 stk, og når de er udsolgt, så genoptrykkes de ikke. Det er desuden signeret og nummereret samt trykt på et lækkert 200 grams hvid papirs kvalitet kaldet Arctic volume. Det er let bestrøget bulket (tykt) papir i høj kvalitet.

Art Printet er 50×70 cm  (som passer perfekt til IKEAS fantastiske rammer :D) og har en værdi af 800 kr.

Anne-Sofie Holm begyndte på sine Art Prints, fordi hun ikke kunne følge med efterspørgslen på sine Unika værker. Der bliver lagt helt op til 200 arbejdstimer i et Unika værk – og alt er lavet manuelt i hånden, helt uden hjælp fra en computer. De bliver tegnet i hånden med vandfarver, plakatfarver og farveblyanter.

Hendes Art Prints tegnes også først i hånden, og skal derefter overføres til et digitalt værk, når det skal trykkes – og det er en tidskrævende og besværlig proces, fordi det er vigtigt for Anne-Sofie Holm at få farverne præcist magen til dem, hun manuelt har siddet og blandet i hånden.

Både hendes Art Prints og Unika værker er kendt og elsket af mange, og ses jævnligt i både danske og internationale magasiner.

For at være med i lodtrækningen om smukke, smukke Ellie Couture, så skal du ganske enkelt bare lægge en sød kommentar til dette indlæg her på bloggen – ikke så mange dikkedarer denne gang 😉
Derudover vil jeg anbefale dig at kigge forbi Anne Sofie Holms hjemmeside eller side på Facebook for at snuse til hendes farverige og eventyrlige univers – men det er intet krav.

Konkurrencen løber til og med fredag den 2. december 2011 kl 10, hvorefter jeg udtrækker en vinder, som får direkte besked og offentliggøres her på bloggen. Præmien kan kun sendes til en dansk adresse.

Billedkilde: Anne Sofie Holm

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *