Jeg elsker selv at se billeder af andre bloggeres outfits. Dét er et af de primære steder, jeg finder inspiration – og de er grunden til, at jeg i sin tid startede med at læse modeblogs. Det ER bare lettere at få et ordentligt indtryk af tøjet, når man ser det på en person – fremfor hængende på en bøjle.
Jeg har derfor også altid prioriteret at få et billede af mine outfits, hvis de skal nævnes her på bloggen – men for første gang, kommer jeg til at gøre en undtagelse, og det er vel og mærke ikke min egen skyld – næh det hele kan udelukkende bebrejdes en latterlig hummer – eller en superstjerne med stjernenykker – alt afhængig af, hvilken udlægning af historien, man vælger at tro på 😉
I hvert fald, så er dette de sølle rester af det outfit, jeg skulle have på til Take That koncerten i lørdags.
Jeg skulle for første gang ud uden Fidusen, så i flere uger havde jeg samlet et lille lager af frossen mælk, jeg havde haft hende i sutteflasketræningslejr – og jeg havde siden november glædet mig til at skulle til koncert med mit helt store teenage crush – Take That.
Midt under sushi og asti modtog vi et opkald om aflysningen – og lige med ét faldt stemningen til langt under nulpunktet – æv!
Så altså; jeg havde planlagt et storslående outfitbillede midt i Parken – men det blev så ikke til noget – så i stedet må du nøjes med de sørgelige rester.
Top fra Malene Birger -.- Sko fra Zara -.- Øreringe fra by Blank
Afslutningsvist vil jeg gerne procedere for, hvorfor jeg virkelig havde fortjent den koncert!
Efter vores oversvømmelse i kælderen, skulle jeg rydde op i gamle breve og billeder, da jeg faldt over et brev, jeg i sin tid havde skrevet til en penneveninde (ja det var før internettets tid), men som jeg aldrig havde fået sendt af sted.
Som du nok kan læse dig frem til, så var mit forhold til Take That utrolig stormfuldt og intenst på den måde, som kun en teenager kan have det – og jeg er ganske sikker på, at de har svært ved at finde en mere dedikeret og loyal fan, end jeg var dengang 😀
Del på Facebook
Jah, sikke en fuser det endte med at blive! Jeg er stadig helt vildt skuffet….
Så er vi to! – havde jeg ikke skullet til 60 års fødselsdag i morgen, så havde jeg lokket min kæreste til at køre mig til Hamborg her til aften, tror jeg 😛
Haha, hvor er det sødt, det brev – at du slet ikke turde tænke på Backstreet Boys af frygt for at svigte Take That 🙂 Jeg havde en veninde, der var KÆMPE fan og græd i flere dage, da de gik i opløsning.
Jeg tænkte i øvrigt på dig, da jeg hørte at koncerten blev aflyst. Hvor må det have været surt, når du nu endelig skulle have en – velfortjent – aften i byen!
Ja det er meget ømt 😀
Og ja, det var simpelthen det største antiklimaks at få besked om aflysningen, når vi sad en flok piger og hyggede med sushi og asti – æv!
Jeg glæder mig til fortsættelsen om dit nye eventyr med Backstreet Boys! He he, fantastisk brev!
Haha 😀 – i korte træk så blev jeg meget forelsket i Nick Carter, hvor det tidligere var Mark Owen, der havde stjålet mit hjerte 😛
Hahahaha Lisbeth!
Det er det sjoveste teen-brev LOL – elsker kuglepensoverstregningerne ved stave/skrive-fejl 😀
Yes 😀 du skulle have set fortsættelsen hvor jeg meget filosofisk sammenligner boybands og Kurt Cobain med de unges form for religion 😛