Liberty amok!

Liberty of London lancerer i dag en udstilling med navnet Prints Charming, som hylder de kendte Liberty prints. I den anledning har de lanceret en række produkter med de kendte blomsterprints. Jeg har de senere år været en Liberty pige, og blandet med noget lidt råt og rocket kan jeg sagtens passe det ind i min stil. Jeg har derfor også spændt klikket mig ind på Libertys Webshop for at se, hvad de har at byde på med de nye produkter.

printscharming

Liberty of London lancerer i dag en udstilling med navnet Prints Charming, som hylder de kendte Liberty prints.

I den anledning har de lanceret en række produkter med de kendte blomsterprints.

Jeg har de senere år været en Liberty pige, og blandet med noget lidt råt og rocket kan jeg sagtens passe det ind i min stil. Jeg har derfor også spændt klikket mig ind på Libertys Webshop for at se, hvad de har at byde på med de nye produkter.

libertyamok

Der var meget derinde, som simpelthen er too much til min stil – og jeg synes egentlig hurtigt, det kommer til at minde om nogle DIY produkter, de har snuset op inde på Etsy.

Disse produkter er dog alle nogle, jeg godt ville have – og solbrillerne er fx en forholdsvis diskret måde at snige lidt blomsterprint ind i et ellers rocket outfit i sorte farver.

Priserne er dog ret voldsomme – fx koster shopperen £130.00 – hvilket er mange gange mere, end jeg er villig til at betale.

Selve konceptet omkring udstillingen er dog rigtig sjovt; fx har de dekoreret en hel bygning med libertyprint i London – og i Sverige er der produceret cykler som er pyntet med Libertyprints.

Billedkilde: Liberty tilpasset af mig
del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • hehe, jeg har endda lavet et indlæg med billederne af det Liberty hyllede hus. Det er fine ting, men desværre ret dyre, ja.

    Nu har jeg fået kigget lidt nærmere på din blog – tror næsten den er min nye favorit, dejlig at den spænder lidt bredt og du skriver ret godt og humoristisk.

    Og så synes jeg du virker bekendt – men jeg læser også jura, så det er nok derinde jeg har set dig …

    /Mette

    • Det må jeg fluks ind at se!

      Og tusinde tak for dine søde ord – hvor er det dog dejligt at høre! 🙂
      Har du så bare rykket specialeskrivningen til London, eller hvordan har du gjort det?

      Jeg skal i gang med specialet her til januar, så det kan sagtens passe, vi måske har haft nogle fag sammen 🙂

  • Man skal rose, når der er en grund til at rose 🙂

    Jep – specialet er rykket med mig. Men, indrømmet så har jeg ikke fået lavet så meget her, som jeg ville have gjort derhjemme.

    Men jeg er her fordi min kæreste skulle herover i forbindelse med en ph.d. og jeg ville jo gerne med.

    Nu er det jo næsten 1000 år siden jeg begyndte på jura (2002), men måske vi har haft et fag sammen alligevel ? Det er jo først her mod slutningen jeg har sløset den, blev bachelor normeret og så gik det ned ad bakke…

    • Haha jeg er også startet tilbage i 2003 – men jeg har heldigvis min barselsorlov som undskyldning 😛

      Hvad skriver du speciale om?

  • Synes der stod noget om 2002 og hold L i beskeden da jeg læste den i går ? Nå jeg mener mit hold var hold O.

    Men måske det er et kandidatfag vi så har haft sammen hvis du startede i 2003, måske fesen-faget kriminologi…

    Jeg skriver i forsikringsret, om i hvilket omfang ulykkesforsikringen dækker psykiske skader. Ville egentlig have skrevet i forbrugerret eller immaterialret, men pludselig lå de fag lidt langt tilbage og eksamen i forsikringsret gik godt og det var til at få en god vejleder, så…

    • Da jeg havde postet svaret sad jeg og sjussede mig frem til, at det vist først var i 2003, jeg startede på jura 😀

      Jeg håber også på noget immaterialret/medieret/it-ret, men har vist stadigt ikke fået kredset mig ind på et emne endnu.
      Skrider det fremad med specialet?

  • At finde et emne synes jeg næsten var det sværeste – at vide om der er “nok” til et speciale, om det er svært nok, for svært, er der andre der lige har afleveret i samme emne etc. Jeg overvejde også at skrive om deep-linking eller noget markedsføring.

    Men ja, det skrider da fremad og nærmer mig tegnmax. Selvom jeg føler meget af det er noget kladde-værk der kræver en del arbejde endnu..det er en lang og ond proces !

    • Ja jeg synes nemlig også det er stort set umuligt at få kredset sig ind på et emne, når jeg ikke har en arbejdsplads i baghånden, som kan hjælpe mig med det.

      Nå men glæder mig til at høre, når du får det afleveret – hvornår returnerer du til DK?

  • Det er rigtigt svært – når der endelig er frit valg på alle hylder magter man det ikke rigtigt.

    Jeg skal hjem lige om lidt, i oktober. Så det er lidt svært ikke at bruge den sidste tid som hardcore turist.

    Er ret spændt på projekt jobsøgning når jeg kommer hjem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *