Den perfekte lyskæde til en sengehimmel

Lyskæde til seneghimmel

Lyskæde til seneghimmel

lyskæde sengehimmel


Hvor finder man en smuk lyskæde til en sengehimmel?
Det har jeg længe været på udkig efter til en sengehimmel på børneværelset, og jeg har faktisk ærlig talt haft svært ved at finde den helt rigtige.

Jeg blev tippet om den af FrejaMay, og det var stort set kærlig ved første blik. Det specielle ved netop denne lyskæde er, at den først og fremmest er lavet til at hænge op – den er simpelthen sat fast på en krog, så du nemt kan montere den i toppen af din sengehimmel. På krogen er der monteret 8 tynde lyskæder som er bøjelige, så du på den måde nemt kan sprede dem ud i sengehimlen – evt. lige sætte dem fast med et par sting med en nål og tråd, så du er sikker på, at de bliver hvor de skal – det har dog ikke været nødvendigt hos os.

Jeg er egentlig ikke overrasket over, hvor gennemført og gennemtænkt den er, for kvinden bag designet er Pernille Rahbek, som har lanceret den fine Confetti kollektion hos Panduro. Pernille slår mig med mange, mange længder, når det kommer til at arrangere fester, pynte op og gå all in på detaljerne – og det afspejler hele hendes fine Confetti kollektion også.

Jeg tænker også, at lyskæden sagtens kan bruges til et festligt bord – så den nærmest danner en stjernehimmel over gæsterne – jeg har faktisk lidt overvejet at tyvstjæle denne fra babyværelset og bruge den til det juleaften 😀

Udover det praktiske i, at lyskæden jo nærmest er designet til en sengehimmel i forhold til ophæng, montering og længden på ledningen, så har den simpelten det smukkeste lys. Et dejligt varmt lys, der giver en helt eventyrlig stemning, som barnet kan ligge og putte sig under ♥

Selvom vores lillebror slet ikke er kommet til verden endnu, så har jeg altså allerede tændt lyskæden på hans værelse, og jeg elsker den stemning, den giver til værelset.
Som tremmeseng har jeg valgt den helt klassiske Kili Sebra seng*, som vi også havde til de to ældste (men dog havde nået at sælge), sengeranden er denne quiltede sag*, og sengehimlen er fra Numero 74* og er lavet i det mest fantastisk lette materiale.

Nu er lyset ikke det allerbedste til at tage billeder – åh hvor jeg dog savner lidt dagslys – men er der stemning for lidt flere billeder fra babyværelset?

Lyskæde -.- Tremmeseng* -.- Sengerand* -.- Sengehimmel*

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *