Jeg er normalt altid fortaler for, at man skal købe tøj, der koster lidt mere – men hvor kvaliteten også er lidt bedre, så man kan have sig nogle gode langtidsholdbare klassiske styles i klædeskabet i mange år frem.
Og det er jeg sådan set også stadigt…
Men kender du det der, hvor man lige pludselig falder i highhstreet fælden?
Klædeskabet virker gabende tomt og man får en akut trang til at shoppe nyt tøj – masser af nyt tøj – og så kan det jo pludselig godt gå hen og blive en halvdyr affære, hvis man kun kan slå sig løs i de butikker, hvor priserne nemt kan konkurrere med den københavnske boligboble.
Dér er jeg netop nu! – og at sende mig ind i Zara i den tilstand svarer nok næsten til at gå ud at handle, når ens blodsukker er noget nær nulpunktet; med andre ord, jeg tømte stort set butikken 😉
Jeg fik en masse gode input fra jer, fordi jeg viste tøjet fra prøverummet på min instagramstories (itsfashionbabydk) og øverst er de ting, jeg endte med at købe.
Især den lyseblå buksedragt med broderi på ryggen er et KÆMPE hit – den er 1000 gange flottere i virkeligheden, så jeg kan slet ikke vente på sol og sommer og bare brune ben!
Den sorte buksedragt tror jeg også, jeg kommer til at blive rigtig glad for – den er klassisk men alligevel med fine overraskende detaljer.
Den blomstrede dragt er faktisk todelt – så den kan både bruges som sæt og hver for sig – hele 3 ting på én gang – det går da virkelig ikke! 😉
Trenchcoaten håber jeg, der bliver en værdig efterfølger for min smukke marineblå frakke, som desværre har udtjent sin værnepligt. Egentlig ville jeg allerhelst have præcist den samme igen, men den kan jeg simpelthen ikke opstøve – så nu prøver jeg denne.
Blomstret skjorte -.- Sorte bukser med tulipaner -.- Sort bluse med tulipaner -.- Trenchcoat -.- Blåstribet buksedragt med broderi -.- Sort buksedragt
Sort kjole -.- Blomstret kjole
Jeg fortryder så lidt nu, at jeg ikke også købte de her to ting. Den blomstrede kjole prøvede jeg, og den sad helt fantastisk – men jeg var sådan lidt i tvivl om, om jeg ville få den brugt nok? Men jeg kan godt mærke, at den stadig rumsterer hos mig…
NÅ – please sig, at jeg ikke er den eneste, der har fået et highstreet fix for nyligt? 😀
Del på Facebook