Casual outfit og noget om gode nye vaner

022

029

030

054

Kender du det der, hvor man har så mange ting, man gerne vil nå, at man nærmest slet ikke får nået noget?

Jeg synes lidt, det er tilfældet for mig i denne uge, men nu har jeg brugt formiddagen på at lave lister (jeg ELSKER lister), og nu har jeg netop brygget en stor kop kaffe – så NU skal det være!

Til gengæld har jeg tillagt mig gode vaner her efter nytår – eller jeg har i hvert fald valgt nogle ting, jeg gerne vil til at prioritere højere i det nye år:

  • Neglelak! – jeg beundrer virkelig de kvinder, der altid formår at have fin nylagt neglelak på – især fordi det er noget af det, jeg selv er dårlig til. Hvis jeg endelig får det lagt, så bliver det siddende, til det hele stort set er slidt af 😀
  • Bøger – jeg vil gerne i gang med at læse flere bøger. Jeg elsker at læse og det er næsten noget af det, jeg glæder mig allermest til, når vi er på ferie. I hverdagen får jeg dog sjældent læst men ender i stedet med at sidde og dimse med min telefon i sofaen, mens jeg halvt følger med i en film. Jeg har allerede læst de to første bøger siden nytår og er netop gået i gang med den 3.
  • Hudpleje – jeg har aldrig prioriteret hudpleje særlig højt, fordi jeg ikke har haft brug for det. Min hud har stort set passet sig selv uden hverken at være uren, fedtet eller tør. Jeg kan dog godt mærke, at jeg efterhånden trænger til fugt, og at huden ikke længere er så sprød, som den var en gang – så jeg tvinger mig selv til den helt store omgang hver aften, og det er faktisk ren luksus at prioritere den tid til mig selv.
  • Fri fra sociale medier – Jeg holder så vidt muligt fri fra de sociale medier fra jeg har hentet børnene om eftermiddagen, og til de er puttet i seng. Jeg har masser af tid til det resten af døgnet, så de få timer vil jeg gerne øve mig i at holde helt fri.
  • Kærestetid! – Det er nu ikke fordi, jeg ikke har prioriteret det så højt tidligere, men det ER bare ikke nemt med tosomhed, når man ikke har så mange pasningsmuligheder. Jeg kan dog mærke, at jeg har brug for lidt tid alene med ham, og det må vi arbejde for at få passet ind. Vi har allerede en middag på Orangeriet i kalenderen samt en hel weekend, hvor Farmor og Farfar passer – og så fik vi også en weekendpasning af min Mor i julegave, så det tegner allerede godt!
  • Spise mere ost! Det siger  næsten sig selv – det mest geniale nytårsforsæt, hvis du spørger mig 😀

Skjorte: Poppy Rose (jeg har taget str. 14 år) -.- Jeans: Selected Femme -.- Støvler: The Last Conspiracy

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • Altså det er jo folk som dig man hader lidt, når du siger at du ikke engang gør noget for din hud. Her kæmper vi andre med diverse produkter for bare at have LIDT pæn hud. Haha. 😛

    Men synes det er en fin liste du har samlet dig, fuld af skønne mål der giver kvalitet og livsglæde. 🙂 Jeg elsker selv at læse, så det varmer altid mit boghjerte når andre også nyder at sidde med en bog fx. 🙂

  • Gode og “klassiske” nytårsforsætter fristes jeg næsten til at sige. 4 ud af 6 står også på min liste 🙂 Men altså… spise mere ost? Den må du lige uddybe lidt. Viser du dig som den rigtig connaisseur, når vi ses til februar? 🙂

  • Bøger – og neglelak. Mine to ynglingsbeskæftigelser også. Begge er godt for sjælen – og det bedste er, at jo ældre ens børn bliver jo mere tid er der til lige det. Min ældste på 8 er nu så stor, så vi ind imellem kan sidde sammen, i hver sin ende af sofaen, og læse hver sin bog. Det er maks hygge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *