Rigtig glædelig jul!

jul
Rigtig glædelig jul!

Jeg håber, du har haft lige præcist den aften, du håbede på, sammen med de mennesker, du holder allermest af.

Jeg har det fineste julebillede af os alle 4 fra juleaften, men jeg er simpelthen for doven til at rejse mig fra sofaen og få dem lagt over på computeren fra kameraet. Og selvom kvaliteten ikke er så god på dette, så synes jeg alligevel, det er sådan et fint billed 🙂

Vi besluttede for 3 år siden, at vi ville holde jul i vores eget hjem hvert år for at skabe nogle faste traditioner for vores børn. Det er den måde, vi selv har gjort i vores barndom, og vi husker begge tilbage på, hvor skønt det var, at tingene foregik på samme måde hvert år, og at vores bedsteforældre på skift holdte jul med os eller vores fætre og kusiner.

I år har vi stort set haft fuldt hus – vi endte med at være 7 voksne, 2 børn og en 1 kat i vores lillebitte lejlighed – men vi havde den dejligste aften med andesteg, ris a la mande, god vin, godt selskab og masser af gaver.

Den 25.  december er traditionen tro blevet tilbragt i nattøjet, hvor børnene fik taget nogle af deres gaver i brug, hvor vi hapser rester af julemaden og juleslikket – og hvor vi slappede af og fik ladet op til 3 dages julefrokostmaraton hos 3 hold bedsteforældre 😀

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • Det lyder som en virkelig dejlig juleaften og en skøn første juledag 🙂 Vi har tradition for at overnatte hos min moster, når vi hvert andet år fejrer jul der – så vi er først vendt hjem her til aften efter gåtur i sneen (SNEEN!!! Jeg er barnligt oppe at køre over den sne!!! Det er fantastisk!), brunch, reste-gilde, spil, quiz, leg og doven dagen-derpå-hygge. Ih, hvor jeg elsker jul!

  • Glædelig jul!
    Herhjemme stod den også på total afslapning i går og hold op hvor var det skønt. I dag er der julefrokost og så er det tilbage til “hverdagen” og en hovedopgave der skal afleveres 5. januar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *