Lørdag aften kom min kærestes mor og niece på besøg for at passe Trutten, så vi kunne få en aften for os selv og hygge lidt som kærester.
Vi spiste middag på Den Lille Fede, hvilket på alle måder var en helt fantastisk oplevelse.
Vi fik en 7 retters menu med dertilhørende vinmenu.
Maden var i særklasse – der var ikke en finger at sætte på noget – det hele var virkelig lækkert, veltilberedt og fantastisk sat sammen.
Vinmenueen var sådan set ok – jeg er ikke den store vin-kender, jeg kan bare godt lide at drikke det 😛 – men efter min mening var der lige lovlig meget hvidvin og kun et enkelt glas rødvin.
Da vi til sidst var nået til vejs ende (jeg er næsten flov over at indrømme, at jeg måtte give fortabt til sidst), begav vi os hen på 1105, som er en cocktailbar i Indre By.
Der var masser af mennesker, god stemning – og ikke mindst fantastisk lækre cocktails. Vi mødtes med et par af mine veninder, og til sidst drog vi over på Hornsleth. Vi var egentlig ikke i det vilde dansehumør – men stedet ligger i de lokaler, hvor det gamle Ratpack en gang lå (mimre mimre) – og det var dér, vi i sin tid mødte hinanden, så aftenen blev sluttet af på nostalgisk vis 😉
Kjole: Kate Moss fra Topshop -.- Støvler: Zara -.- Clutch: Marc by Marc Jacobs
Del på Facebook
Hvor ser du godt ud!
//Manja
http://manjalytz.blogspot.com
Du ser godt ud! Og dejligt med en kærestenaften, det skal der til engang i mellem.
Mums, Du er superlaber Lisbeth – men du har, pånær støvlerne stjålet det outfit jeg havde i tankerne til en julefrokost på fredag haha!
Lisbeth….hold da op et lækkert outfit:-)
Du ser vildt godt ud. Skønt med sådan en aften.
Stort knus fra Ann-Sofie
Nøj hvor hyggeligt og du ser jo virkelig godt ud! 🙂
Tusinde tak skal I have.
Det var også skønt at få mulighed for at dresse sig lidt op, når man til hverdag går hjemme med en baby og primært tænker i praktiske baner, når det kommer til påklædningen 😉
Brigitte jeg kan jo så kun mene, at du har absolut fantastisk smag 😀
Super flot kjole! Og det var hyggeligt at møde dig “live” den anden dag til Claudio 🙂
Og Ratpack..haha..havde helt glemt det sted, der har jeg godt noh tilbragt mange lørdag aftener…
Maria/Styleintuition
Hej Maria,
ja det var rigtig hyggeligt at få sat ansigt på flere af de bloggere, jeg jo dagligt følger med hos 🙂
Jeg har godt nok også været derinde mange gange – men jeg tror egentlig primært, det var onsdag (eller måske torsdag), jeg var der.
Ak ja – det var dengang, man var ung, single og uden barn at den slags kunne lade sig gøre 😛