Dagbog: sidste dag på CIFF KIDS

Jeg har netop taget afsked med CIFF KIDS efter 3 meget intense – men helt fantastiske dage.

Tænk sig at blive lukket inde i en helt bobbel med lækkert børnetøj i tre dage – hvor det slet ikke handler om andet 🙂

De første to dage havde jeg et meget tætpakket program med mange events og shows, så det har faktisk først været i dag, at jeg for alvor har haft tid til at få set ordentligt på de forskellige kollektioner og få taget billeder af det hele. Men det fungerer faktisk rigtig godt, at jeg bruger den første halvanden dag på lige at snuse rundt, lige hilse på folk – og så kommer jeg senere tilbage og får taget billeder og finder mine favoritter.

Jeg havde kun en halv dag på messen i dag, så jeg havde på forhånd besluttet mig for, hvilke brands jeg gerne ville nå at besøge, så jeg kunne få mest muligt ud af dagen.

P1120105

P1120104

P1120106

Jeg lagde ud med et besøg hos Wheat – de har en kæmpe stand på messen – og har desuden også en kæmpe kollektion til både piger, drenge og babyer – og jeg glæder mig lige meget hver gang. Charlotte, som er kvinden bag Wheat, er simpelthen så sød og hjertevarm – og det er de faktisk alle sammen hos Wheat – og det er ingen hemmelighed, at Wheat er ét af mine favoritmærker til både Trutten og Fidusen.

Denne gang skuffede de bestemt ikke, og det var svært at begrænse mig, da jeg skulle udvælge favoritter at fotografere. Manja, som ellers ofte falder for en helt anden type tøj end mig, fandt også adskillige styles, hun var vild med – men det viser også bare, hvor genialt Wheat er, fordi det netop kan styles på utallige forskellige måder.

P1120210

Selvom jeg både havde set Petit by Sofie Schnoors kollektion til showet – samt i går til bloggereventet, så ville jeg stadigt gerne forbi for selv at kunne snuse rundt i ro og fred. De havde overraskende mange lækre styles på drengesiden – og så var der de smukkeste print, som jeg også selv godt kunne tænke mig at hoppe i 😉

P1120120

Jeg havde allerede hjemmefra planlagt at skulle aflægge et besøs hos Salt-water Sandals, som jeg har lært at kende gennem The Junior – de laver de lækreste sandaler i et meget karakteristik design, og jeg har været SÅ glad for, at de kom på CIFF KIDS i år. Jeg håber, de kommer ind på det danske marked, for der er slet ikke nogen tvivl om, at I vil elske deres skønne sandaler.

P1120142

P1120159

Derefter faldt jeg tilfældigt over to – for mig – ukendte brands, som hurtigt fangede min opmærksomhed. Jeg har været rigtig positivt overrasket over CIFF KIDS denne gang i forhold til nye brands – der har været rigtig mange, som allerede er nye favoritter, og jeg synes nemlig ofte, det er de samme mærker, der cirkulerer rundt i de danske webshops, så derfor var det skønt at få udviddet sin horisont en smule.

Mærkerne hedder ebbe samt Frank & Poppy og er begge svenske – og jeg skal nok vise mere af dem senere her på bloggen, for det fortjener de 🙂

P1120200

P1120179

Derefter gik turen til Noa Noa Miniature – det er også altid et sikkert besøg på min rute, og efter at have set showet havde jeg allerede en god fornemmelse af, hvad deres kollektion indeholdte.

Der var nogle utroligt lækre striksager, som bevæger sig lidt væk fra deres normale univers – der var flere mørke farver og så har de også fået en masse marineblå items, som er en farve, jeg er begyndt at bruge rigtig meget til Fidusen, så det passede mig glimrende 🙂

P1120228

Sidste stop på ruten var Ver de Terre. De  har jo altid en masse klassiske styles og farver, men hver sæson kommer der et par nyheder, og det er især dem, jeg er spændt på at se. Pangfarverne har de haft et par år efterhånden, men det er først de sidste par sæsoner, at de for alvor er begyndt at sælge her i DK – ellers har det primært været Italien og andre lande i Sydeuropa, der har haft mod på det. Men næste sommer kommer der både en neongrøn og en skarp pink, som kan sætte lidt kulør på tilværelsen. De havde desuden fået en helt fantastisk trenchcoat til piger i både alm. jakke og regnjakke – den er simpelthen så smuk, men kommer desværre ikke helt til sin ret på mine billeder.

Efter nogle intense timer på CIFF KIDS, var det for mit vedkommende tid til at takke af og sige farvel for denne gang. Messen fortsætter resten af dagen og også hele søndag, men resten af weekenden byder på Skanderborg Festival for mig. Det er første gang, jeg overhovedet skal på festival, så det er jeg ret nervøs for – men det bliver på den anden side også meget rart at koble helt af og tænke på lidt andet end børnetøj 😉

I næste uge kommer der indlæg om de shows, jeg var med til, mere detaljerede indlæg om mine favoritkollektioner, og så kommer der lidt Q&A med nogle af designerne, jeg har talt med 🙂

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *