Vanessa Bruno

Blå Blonder

Inspireret af den fantastisk smukke kjole fra Paul & Joe Sister hos Triercopenhagen.com, som desværre er udsolgt i lige netop min størrelse, har jeg…

Nyt Køb // Vinterfrakke

Det der med vinterfrakker er altid lidt svært, synes jeg. Det er jo egentlig dét stykke tøj, man bærer allermest i løbet af en…

Selvudløseren og jeg…

arbejder stadigt hårdt på at blive gode venner – men mon ikke det kommer på et tidspunkt?

Vi har været til børnefødselsdag i dag, og der var boller og varm kakao med flødeskum ad libitum – ammenam!

Det meste af eftermiddagen blev dog desværre tilbragt hos lægevagten med en lille syg dreng – så deraf det manglende tid og overskud til bloggen.

Nu er han på penicillin, så vi håber, han snart er i bedring, omend det tegner til at blive en meget lang nat for os alle.

Jeg har haft min nye kjole fra Topshop på i dag. Jeg havde jo håbet, den kunne agere erstatning for den Vanessa Bruno kjole, jeg aldrig fik fat på – men den er desværre så langt fra, som man egentlig også burde kunne forvente til prisen 😉

Den er fin som hverdagskjole, men draperingerne er noget finere på Topshops modelfoto, end de er på mig.

Kjole: Topshop -.- Tørklæde; H&M -.- Sko: H&M

Gode tilbud hos Trier.dk

Trier.dk er en af mine favoritter, når det kommer til danske netbutikker.

De har en masse lækre mærker, som Vanessa Bruno Athé, Baum und Pferdgarten, See by Chloe, Black Lily (som laver de lækreste tasker, jeg lige pt. går og sukker over), Paul and Joe Sister og mange flere.

Lækre mærker kan man jo sådan set finde i en del forskellige netbutikker efterhånden – så grunden til, at jeg specielt godt kan lide Trier København, er nærmere selve stemningen på hjemmesiden.

Der er skrevet sådan nogle hyggelige og humoristiske beskrivelser rundt om på siden, som gør, at der er en helt personlig stemning – og at man kan mærke, der sidder mennesker bag den anden ende af netforbindelsen – fremfor bare en helt anonym webshop.

Faktisk startede Maria i sin tid op med at sælge sine fantastiske fund via Trendsales, hvor jeg kan huske, at jeg købte en fin ring af hende.
Allerede dengang var det tydeligt, at hun havde fantastisk stil og altid var i stand til at finde frem til små guldskatte i form af forskellige vintageitems.
Senere åbnede hun en butik på Amager – og nu er hun altså også kommet online, så folk udenfor København også kan nyde godt af hendes lækre stil og gode smag.

Erstatning for Vanessa Bruno kjolen

Denne kjole fra Vanessa Bruno, som jeg tidligere har skrevet om, har vist sig stort set umulig at opdrive – den er ganske enkelt udsolgt over alt.

Jeg havde ellers besluttet mig for at investere i den, selvom det i min verden var en ret stor sum penge for en forholdsvis enkel kjole – men jeg var åbenbart for længe om at træffe den beslutning.

Joseph Altuzarra AW 09 – labre draperinger

Den anden dag faldt jeg tilfældigt over et billede af den smukkeste draperede kjole, og efter en omgang googling og grundig research, fandt jeg frem til, at kjolen var designet af Joseph Altuzarra.

Han er fransk født, men bor nu i New York. Han har arbejdet for Marc Jacobs, Proenza Schouler og senest Givenchy – og alle disse ting må så absolut siges at kunne danne grundlag for en særdeles dygtig designer – hvilket det imo også gør.

Hans AW 09 kollektion er kun den 2. kollektion fra mærket Altuzarra, men til trods for det er han allerede af mange blevet spået som modeverdenens nyeste IT-dreng – og jeg tror bestemt, der er god grund til at holde øje med hans kommende kollektioner.

Indkøbsliste – organiseret shopping

Sidste år lavede jeg en liste over samtlige moderelaterede indkøb, jeg foretog mig.
Det var pænt skræmmende at se tilbage på ved årets udløb, for hold da op hvor shopper jeg meget mere, end jeg reelt set går og tror.
Det var imidlertid meget lærerigt at se, hvad mit shoppebudget bliver brugt på – og det fik mig til at indse, at jeg laver alt for mange tåbelige impulskøb, fremfor at spare op til nogle lidt større og lidt mere lækre ting.
Nu hvor langt over halvdelen af dette år er gået, må jeg konkludere, at jeg stadigt ikke har lært lektion – jeg impulsshopper nemlig stadigt alt for meget.
Inspireret af min veninde Kristine, har jeg derfor lavet mig en dosmerseddel med de items, jeg skal have købt til den kommende efterårssæson.