Pailletter

Stilhed på bloggen…

Stilhed på bloggen betyder normalt sygdom i det lille hjem – og denne gang er desværre ingen undtagelse. Trutten er syg for 100.000. gang…

Den store pjækkedag

Trutten og jeg har pjækket fra Uni og vuggeren i dag. Jeg skulle skrive jobansøgning, og så var det oplagt at have Trutten herhjemme…

Paillet bodysuit

Hvornår lærer jeg at bruge min auctionsniper? (her burde indsættes en smiley, der banker hovedet i en mur – men sådan én findes vist ikke på Wordpress)

Denne fabelagtige paillet bodysuit fra Oleg Cassini forelskede jeg mig i ved første øjekast.
Jeg ville style den med en højtaljet nederdel på billedet – og evt. en oversize blazer for at tone den en anelse ned.
Den var endda i min størrelse – jeg synes ellers ofte, at pailletsagerne på Ebay er i str. meget stor (måske det hænger sammen med deres beskrivelser a la “perfect for a cruise” “drag-outfit” – ehrm…).

Men altså i hvert fald, så missede jeg auktionen – så jeg fortsætter jagen på pailletitems på Ebay. Dem kan man vel aldrig få for mange af? 😉

Casual Thursday

Torsdag er den eneste dag, hvor jeg slet ikke har undervisning – så den bliver brugt på kvalitetstid med min lille Trut.
Jeg er reelt set stadig på barsel, men har valgt slet ikke at holde pause fra mit studie, så min kæreste flexer lidt på jobbet for at få det hele til at gå op i en højere enhed.
Det er hårdt, men til gengæld forkorter jeg studietiden med et helt år i sidste ende.

I dag har vi været på besøg i min kærestes café til brunch – og ellers har den bare stået på afslapning herhjemme.

Jeg har haft min pailletsweater (de to år passer somewhat ikke rigtigt sammen 😛 ) på i dag med et par basic jeans.

Jeg elsker, at det umiddelbart er et helt casual look, som alligevel lige får et twist pga. pailletapplikationerne på skuldrene.

Sweater: Topshop -.- Jeans: Acne Hex

Pailletamok!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ret glad for pailletter.

Jeg var for ung og uglamourøs til at bruge det i 80’erne – og jeg elsker den måde, man kan pifte et ellers helt plain outfit op med et enkelt pailletitem.

Jeg har derfor også haft lidt svært ved at styre mine indkøb på Ebay, fordi det nærmest er ét stort overflødighedshorn af pailletter i alverdens afskygninger.

Jeg er nu bl.a. endt med disse 3 bluser, som minder alt for meget om hinanden til at jeg kan forsvare at have dem alle hængende i garderoben. Min. 1 – helst 2 skal derfor sælges videre – men hvilken/hvilke skal jeg beholde?

Ebay Leftover – Oleg Cassini pailletblazer

Hvis denne fantastisk fine pailletblazer fra Oleg Cassini havde været min størrelse, så havde jeg købt den på stedet.

Jeg ærger mig stadigt over, at jeg ikke fik købt Zaras udgave, da den var i butikkerne – så denne ville være et glimrende alternativ.

Uheldigvis er den en US 10 (svarer til en stor medium, vil jeg tro), så jeg må lade den passere – men jeg håber, du i stedet kan bruge den – den har så absolut fortjent et godt og kærligt hjem.

Den koster pt. 49 pund, og auktionen løber i 6 dage endnu – så der er god tid til at overveje, om den mon ikke skal hjem og bo hos dig 😉

HAPS! Pailletbukser fra Friis & Co My Favourites

Lige siden jeg tøvede lidt for længe med de fantastisk fine pailletbukser fra Topshop, har jeg været på jagt efter en passende erstatning.

Disse fra Friis’ nye mærke, My Favourites, har luret i baghovedet, og da jeg så dem in action på et billede fra modeugen var jeg solgt – jeg er dog klart til den sorte version, da jeg så småt håber også at kunne mixe dem lidt ind i min hverdagsgarderobe.

Hip Hip Hurra – igen!?

Min kæreste havde fødselsdag i går, hvilket blev fejret på behørig vis med skønne venner, store bøffer, god vin og mojitos i massevis.
Det var skønt med en ordentlig fest – dem har der af gode grunde ikke været så mange af, siden vores lille Trut kom til verden.
Jeg må dog indrømme, at jeg er en smule klatøjet i dag – han er desværre endnu ikke så velopdragen, at han forstår at sove længe, blot fordi vi er kommet sent i seng (babyen ikke kæresten foreståes).

Det var en perfekt lejlighed til at have min nye pailletsag fra Oleg Cassini på, jeg havde dog tonet den en smule ned med et par waxcoatede jeans med rå lynlåsdetaljer – stiletter er desværre et nogo på vores parketgulve, så i stedet havde jeg fisket et par gamle lakflats fra Zara frem fra bunden af mit klædeskab.

Er du til nitter eller pailletter?

Topshop har lige pt. to sweatshirts med skulderdekorationer – den ene med nitter og den anden med pailletter.
De er begge sindsygt labre, og jeg kunne sagtens bruge dem begge (omend jeg ikke ligefrem mangler dem – ehrm).

Umiddelbart synes jeg nok faktisk, at nittedekorationerne er pænest, men jeg vil meget gerne have den i grå, så derfor var valget ganske enkelt – det er nemlig kun pailletudgaven, der lige nu fåes i grå.

Er du til nitter eller pailletter?

Indkøbsliste – organiseret shopping

Sidste år lavede jeg en liste over samtlige moderelaterede indkøb, jeg foretog mig.
Det var pænt skræmmende at se tilbage på ved årets udløb, for hold da op hvor shopper jeg meget mere, end jeg reelt set går og tror.
Det var imidlertid meget lærerigt at se, hvad mit shoppebudget bliver brugt på – og det fik mig til at indse, at jeg laver alt for mange tåbelige impulskøb, fremfor at spare op til nogle lidt større og lidt mere lækre ting.
Nu hvor langt over halvdelen af dette år er gået, må jeg konkludere, at jeg stadigt ikke har lært lektion – jeg impulsshopper nemlig stadigt alt for meget.
Inspireret af min veninde Kristine, har jeg derfor lavet mig en dosmerseddel med de items, jeg skal have købt til den kommende efterårssæson.

Lækkert ventetøj – pailletter til de gravide

Mit evige problem, da jeg var gravid, var at finde lækkert ventetøj, som ikke lignede noget, der var hevet ud af klædeskabet fra en nypermanentet husmor i udkanten af Vejle, inden hun skulle til Tupperware party hos naboen (no offence!).

Jeg ville gerne have noget tøj, så man kunne se, jeg var gravid og ikke bare så halvkvapset ud, det skulle meget gerne følge sæsonens tendenser – og samtidigt orkede jeg heller ikke at bruge mindre formuer på det, når det trods alt kun skulle bruges i en begrænset periode.