Oleg Cassini

Paillet bodysuit

Hvornår lærer jeg at bruge min auctionsniper? (her burde indsættes en smiley, der banker hovedet i en mur – men sådan én findes vist ikke på Wordpress)

Denne fabelagtige paillet bodysuit fra Oleg Cassini forelskede jeg mig i ved første øjekast.
Jeg ville style den med en højtaljet nederdel på billedet – og evt. en oversize blazer for at tone den en anelse ned.
Den var endda i min størrelse – jeg synes ellers ofte, at pailletsagerne på Ebay er i str. meget stor (måske det hænger sammen med deres beskrivelser a la “perfect for a cruise” “drag-outfit” – ehrm…).

Men altså i hvert fald, så missede jeg auktionen – så jeg fortsætter jagen på pailletitems på Ebay. Dem kan man vel aldrig få for mange af? 😉

Pailletamok!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ret glad for pailletter.

Jeg var for ung og uglamourøs til at bruge det i 80’erne – og jeg elsker den måde, man kan pifte et ellers helt plain outfit op med et enkelt pailletitem.

Jeg har derfor også haft lidt svært ved at styre mine indkøb på Ebay, fordi det nærmest er ét stort overflødighedshorn af pailletter i alverdens afskygninger.

Jeg er nu bl.a. endt med disse 3 bluser, som minder alt for meget om hinanden til at jeg kan forsvare at have dem alle hængende i garderoben. Min. 1 – helst 2 skal derfor sælges videre – men hvilken/hvilke skal jeg beholde?

Ebay Leftover – Oleg Cassini pailletblazer

Hvis denne fantastisk fine pailletblazer fra Oleg Cassini havde været min størrelse, så havde jeg købt den på stedet.

Jeg ærger mig stadigt over, at jeg ikke fik købt Zaras udgave, da den var i butikkerne – så denne ville være et glimrende alternativ.

Uheldigvis er den en US 10 (svarer til en stor medium, vil jeg tro), så jeg må lade den passere – men jeg håber, du i stedet kan bruge den – den har så absolut fortjent et godt og kærligt hjem.

Den koster pt. 49 pund, og auktionen løber i 6 dage endnu – så der er god tid til at overveje, om den mon ikke skal hjem og bo hos dig 😉

Hip Hip Hurra – igen!?

Min kæreste havde fødselsdag i går, hvilket blev fejret på behørig vis med skønne venner, store bøffer, god vin og mojitos i massevis.
Det var skønt med en ordentlig fest – dem har der af gode grunde ikke været så mange af, siden vores lille Trut kom til verden.
Jeg må dog indrømme, at jeg er en smule klatøjet i dag – han er desværre endnu ikke så velopdragen, at han forstår at sove længe, blot fordi vi er kommet sent i seng (babyen ikke kæresten foreståes).

Det var en perfekt lejlighed til at have min nye pailletsag fra Oleg Cassini på, jeg havde dog tonet den en smule ned med et par waxcoatede jeans med rå lynlåsdetaljer – stiletter er desværre et nogo på vores parketgulve, så i stedet havde jeg fisket et par gamle lakflats fra Zara frem fra bunden af mit klædeskab.

Favoritsøgninger på Ebay?

Jeg har nogle bestemt søgninger, jeg altid foretager på Ebay, når jeg sidder og browser rundt.

Enkelte ting er så vigtige, at jeg har lavet en “fast søgning” på dem og dermed modtager en mail, når det dukker op, mens andre bare bliver tastet ind, når jeg har tid og overskud.