Oeuf

Billig flyverdragt fra Mini a Ture

Jeg har vist før nævnt min forkærlighed for det fantastiske børnetøjsmærke Mini a Ture.

Jeg har på det seneste været på jagt efter Truttens første flyverdragt, og det var da også uden tvivl flyverdragterne fra Mini a Ture, der umiddelbart var de fineste, blandt det noget uoverskuelige udvalg i diverse netshops.

Uheldigvis koster de i omegnen af 1100 kr. og taget i betragtning, at Trutten endnu ikke er startet i vuggestue, og derfor kun i begrænset omfang får brug for en flyverdragt, så var det altså mere, end jeg ville punge ud med.

Det lykkedes mig dog at finde én på Trendsales, som blev min (ehrm – ja altså Truttens) for den nette sum af 300 kr. – og det er da en pris, man kan forholde sig til.

Bortset fra et navn på navnemærket i nakken, kan man slet ikke se, at dragten har været brugt – så det var bestemt et godt køb – så mangler Trutten bare lige at vænne sig til at kravle rundt i sådan en fætter 😛

Lækkert uldtøj fra Oeuf til halv pris

Hjemmesiden Fairkids.dk har lige nu helt vilde tilbud på fine uldsager fra Oeuf – et for mit vedkommende ret nyt mærke, jeg hovedkuls har forelsket mig i både pga. designet men også de lækre materialer.

Så nu er der en elefanthue med matchende luffer i det luneste, blødeste Alpaca-uld på vej til Trutten med posten – og der var også de fineste strikkede kjoler, som min kæreste desværre nedlagde forbud mod 😛

Det hele er som sagt min. sat ned til halv pris – så jeg kan kun anbefale at surfe forbi og kigge, om der mon ikke er noget, I står og mangler.

At det hele så også er fair-trade produkter, gør jo kun, at man også kan shoppe med god samvittighed 😉

Du finder alle deres produkter fra Oeuf lige her.

Lækkert halstørklæde til Mini Me

Sikke dog et fantastisk lækkert halstørklæde, som ville passe perfekt til Trutten herhjemme.

Jeg elsker ideen med, at den ene snip puttes igennem den anden, så den ikke skal bindes og ikke ryger af.

Tørklæder er fra mærket Oeuf, koster ca. $48, og jeg har fundet i netshoppen Artebebe.