Mulberry

Storksak Elizabeth pusletaske

Den taske, jeg viste dig på mine outfit billeder forleden, er i virkeligheden en pusletaske fra Storksak, som jeg har fået mulighed for at…

Claudio Ferrici

For et par uger siden var jeg med søde Lotte til åbningsreception hos Claudio Ferrici (jeg er håbløst bagud med min blogging pga. den…

Selvudløseren og jeg…

arbejder stadigt hårdt på at blive gode venner – men mon ikke det kommer på et tidspunkt?

Vi har været til børnefødselsdag i dag, og der var boller og varm kakao med flødeskum ad libitum – ammenam!

Det meste af eftermiddagen blev dog desværre tilbragt hos lægevagten med en lille syg dreng – så deraf det manglende tid og overskud til bloggen.

Nu er han på penicillin, så vi håber, han snart er i bedring, omend det tegner til at blive en meget lang nat for os alle.

Jeg har haft min nye kjole fra Topshop på i dag. Jeg havde jo håbet, den kunne agere erstatning for den Vanessa Bruno kjole, jeg aldrig fik fat på – men den er desværre så langt fra, som man egentlig også burde kunne forvente til prisen 😉

Den er fin som hverdagskjole, men draperingerne er noget finere på Topshops modelfoto, end de er på mig.

Kjole: Topshop -.- Tørklæde; H&M -.- Sko: H&M

Velgørenhedsauktion for Støt Brysterne

I torsdags efter Samsøe & Samsøe eventet, skyndte min veninde og jeg os videre til Hotel Front, hvor Rønsbøl afholdte en velgørenhedsauktion til fordel for Støt Brysterne.

Vi havde på forhånd ret store forventninger, da det var meldt ud at gevinsterne til auktionen bl.a. var doneret af Ole Lynggaard, Holly Golightly, Mulberry, Line & Jo, Marianne Dulong mm.

Skønne Uffe Buchard skulle være vært – og derudover var der også lidt kendisspotting af bl.a. Kim Grenå, Anna Thygesen og Julie Steincke – men det er vel næsten også obligatorisk til sådan et arrangement 😉

Inden auktionen gik i gang, havde man mulighed for at gå rundt og kigge på alle gevinsterne, så man på forhånd kunne beslutte sig for, hvad der skulle bydes på.

Jeg kiggede især længe på Balenciagatasken, øreringene fra Marianne Dulong og halskæden fra Line & Jo, men da de havde nypriser på min. 8000 kr, havde jeg på forhånd givet op.

Der var nok kun ca. 30 mennesker til auktionen, og eftersom der i alt var omkring 100 varer (ink. utallige småtterier), så blev det lynhurtigt en noget langtrukken affære – og eftersom alle de gode og dyre varer blev gemt til sidst, så var folk efterhånden ved at have mistet tålmodigheden, da vi endelig nåede dertil.

Tingene gik derfor til fuldstændig vanvittigt lave priser – fx blev et Charlotte Lynggaard armbånd til en værdi af 10.000 kr solgt for 2200 kr. Balenciagatasken gik for kun 3000 kr., halskæden fra Line og Jo gik til 2400 kr. og øreringene fra Marianne Dulong blev jeg overbudt på – så de gik for 3500 kr.

Det var en skam, at der ikke var blevet reklameret lidt mere for arrangementet, for naturligvis er det svært at få priserne presset op, når der ikke var flere til at byde, men alt i alt var det en rigtig god aften – og det var sjovt at opleve en rigtig auktion, når jeg normalt kun huserer på Ebay.

Jeg gik kun derfra med en fin gulvvase fra Anne Black – mere om den senere 😉

Nye tasker fra Mulberry

Mulberry har netop fået nye varer i deres online shop – og hold da op nogle lækkerier, der gemmer sig derinde.

Jeg var så heldig at se flere af taskerne til Eurowomans arrangement hos Mulberry – og allerede dengang forelskede jeg mig helt og aldeles i deres oversize ruskind clutches. Den grønne er simpelthen SÅ fin – og det er normalt ellers ikke en farve, jeg ville gå efter. Den ville være perfekt til at få lidt coloursplash ind i min meget grå og sorte garderobe.

Jeg har en mørkebrun Bayswater, som efterhånden har en del år på bagen, men som nok alligevel er min yndlingstaske, når alt kommer til alt – og den kunne godt tænke sig lidt aflastning i form af denne fantastisk fine grå ruskindsudgave.

Det er ganske vist ikke særlig praktisk med en omgang lyst ruskind – men en gang i mellem burde man lægge jyde/mor-genet på hylden og i stedet bare tænke på, hvor fabelagtig jeg ville se ud med sådan en lækker sag over armen!

Tagget af Lotte

Den kære Lotte har endnu en gang været på spil og har tagget mig i en spørgerunde.

Det er fredag aften, min kæreste er faldet i søvn, så mit eneste selskab er posen med bland-selvs-lik som nu er ved at være tom – så det må være en passende lejlighed til at kaste sig over disse sindsoprivende spørgsmål 😛

Jeg æder altid den slags råt hos de bloggere, jeg følger – fordi det er så hyggeligt at få et lille indblik i deres personlighed.

Anmeldelse af Eurowomans arrangement hos Gucci

I torsdags var jeg til et arrangement i Guccibutikken på Strøget – arrangeret i samarbejde med Eurowoman.

Jeg fulgtes med en veninde og var lykkelig for at komme lidt ud ovenpå mere end en uges influenza.

Vi blev budt på champagne eller alternativt en flaskeøl 😛 og så var der lidt snacks, mens folk gik rundt og kiggede på de mange nye varer i butikken.

Eurowomans moderedaktør, Rikke, bød velkommen – og så viste hun os tre forskellige outfits fra den nye kollektion.

Hun stylede hvert outfit på to forskellige måder – både hverdag og fest – og jeg synes, det var helt vildt inspirerende at se, hvor få ændringer der egentlig skal til, for at nedtone en cocktailkjole, så man også sagtens kan bruge den på jobbet.

Mere rabat hos My Wardrobe

Jeg ved ikke, om det mon skyldes finanskrisen (i så fald, er den da ikke så slem endda?) men My-Wardrobe er endnu en gang på banen med en rabatkode – og den anden er slet ikke udløbet endnu.

Jeg ville egentlig have fundet frem til mine egne favoritter blandt deres udsalgsvarer, men deres side er nede lige nu, så jeg vil i stedet lægge mig tilbage i sengen og pleje min influenza.

Men i hvert fald, så trækker de yderligere 20% fra udsalgsprisen, hvis du skriver GTY768 i forbindelse med købet – og koden JDU718
virker også stadigt – den giver £50, hvis man køber for min. £150 – om de to koder kan kombineres, skal jeg desværre ikke kunne sige – men det er da værd at give det et forsøg 😉

Fantastisk rabatkode til My-Wardrobe

My Wardrobe har lige nu en rabatkode, som gælder frem til 1/10. Hvis man køber for mere end £150 får man £50 i rabat – det er altså en ret god deal!

Det er en britisk netshop, som sælger mærker som Acne, Helmut Lang, American Vintage, Sass and Bide, Miu Miu, J-Brand, See by Chloe, 7 for all mankind, Paul & Joe, Rika, Botkier, John Smedley, Pedro Garcia – ja du har vist fattet pointen, nemlig at de har et væld af lækre og eksklusive mærker. De fører også flere danske mærker som Malene Birger, Day Birger et Mikkelsen samt Designers Remix.

Jeg har tilbragt meget af min fredag aften med at sidde og browse rundt derinde, og jeg har udvalgt nogle ting, som jeg sagtens kunne finde på at købe – og det var faktisk svært at begrænse sig!

Der er et mix af de mere klassiske ting som fx Bayswater og John Smedley basis og så de mere sæsonprægede ting som Tie Dye jeans og wedges.

Mulberry udsalg i København

Hold nu op!!

Jeg befinder mig selvfølgelig langt væk fra København, Strøget, Mulberrybutikken på lørdag, hvor de holder deres 1- dags udsalg.

Mulberry butikken holder kun udsalg 2 dage om året – i januar og august – så det er med at troppe tidligt op, hvis man vil gå amok i billige tasker, punge, bælter og tøj.

Shop lidt for mig også, så er du sød!