Gucci

Sommeroutfit fra weekenden

Vi tilbragte en del af weekenden i det jyske, hvor min søde søster fyldte rundt og derfor holdt en stor fødselsdagsbrunch med livemusik og…

Anmeldelse af Eurowomans arrangement hos Gucci

I torsdags var jeg til et arrangement i Guccibutikken på Strøget – arrangeret i samarbejde med Eurowoman.

Jeg fulgtes med en veninde og var lykkelig for at komme lidt ud ovenpå mere end en uges influenza.

Vi blev budt på champagne eller alternativt en flaskeøl 😛 og så var der lidt snacks, mens folk gik rundt og kiggede på de mange nye varer i butikken.

Eurowomans moderedaktør, Rikke, bød velkommen – og så viste hun os tre forskellige outfits fra den nye kollektion.

Hun stylede hvert outfit på to forskellige måder – både hverdag og fest – og jeg synes, det var helt vildt inspirerende at se, hvor få ændringer der egentlig skal til, for at nedtone en cocktailkjole, så man også sagtens kan bruge den på jobbet.

Gårsdagens outfit

Uden så mange dikkedarer kommer der lige et billede af mit outfit fra i går.

Nørj hvor var det skønt endeligt at hoppe i andet end nat- og joggingtøj! Så selvom jeg måtte dope mig med næsespray og hovedpinepiller for at komme ud i et par timer, så var det klart det hele værd!

Jeg var til Eurowomans event hos Gucci, men nærmere information om det følger senere.

Jeg havde fundet min nye kjole fra Topshop frem og understregede den lidt rå stil vha. læderjakke og mit tørklæde med pailletdetaljer – til gengæld havde jeg så taget et par sko fra Marc by Marc Jacobs på, som var lidt finere i udtrykket og kunne bløde det hårde look lidt op.

Læderjakke: Kate Moss for Topshop -.- Kjole: Topshop -.- Sko: Marc by Marc Jacobs -.- Tørklæde: Rene Gurskov / Incircus -.- Øreringe: Arena Cph

Kjoler fra Topshop

Jeg havde jo egentlig planer om, at vise dig disse kjoler, mens jeg havde dem på – da det giver et noget bedre indtryk, end når de hænger fladt på en bøjle.

Men eftersom jeg stadigt ligger i sengen med influenza (eller – så meget liggende er jeg heller ikke, eftersom min lille trut netop har lært at kravle og derfor fx allerede har haft fingrene nede i kattens madskål – ehrm…), så vil jeg skåne dig for synet og indtil videre bare nøjes med at vise dem her på bøjlen 😉

De er simpelthen SÅ fine begge to. Jeg synes ellers ofte, jeg bliver skuffet over tingene fra Topshop, fordi det enten ser halvfesent ud i forhold til det fine billede på nettet, eller fordi kvaliteten og pasformen simpelthen er elendig.

Men nej, ikke denne gang – denne gang overgår begge dele faktisk mine forventninger – Hurra for Topshop!!

Silkekjolen er imo et kup til kun £45 – silken er så fin og blød, og kjolen er rigtig fin med udskæringerne. Til gengæld kræver den en underkjole af en art, men jeg har én fra American Vintage, som vil være perfekt til formålet

Acne-look-a-like’en er i tyk og lækker kvalitet, så den falder godt på kroppen. Farverne er rigtig fine – det eneste minus er, at stropperne er lige en tand for lange imo. Jeg påtænker at bruge den både til hverdag og fest -og så kræver det altså lige, at de bliver forkortet et par cm. – med mindre jeg satser på et karakterboost ved hjælp af ekstra fæle metoder 😉

Men de er som sagt helt perfekte – og jeg håber snart at kunne vise et par billeder med dem i aktion, da jeg onsdag skal ind at se The September Issue med en flok skønne piger fra et modeforum, jeg huserer på, og Gucciarrangementet med Eurowoman løber af stablen torsdag.