Kommentarer til: Når man aldrig fik sagt farvel…

Af: Julemagi og magiske minder i Tivoli julen 2018 med Nøddeknækkeren

Julemagi og magiske minder i Tivoli julen 2018 med Nøddeknækkeren — Mon, 26 Nov 2018 21:18:53 +0000

[…] sidste halvanden uge har bestemt ikke været let for hverken mig eller resten af familien. Den har været fyldt med tunge tanker, masser af gråd, […]

Af: Heidi

Heidi — Fri, 23 Nov 2018 23:16:06 +0000

De kærligste tanker til jer alle

Af: Anne-Kathrine

Anne-Kathrine — Wed, 21 Nov 2018 20:47:36 +0000

Kære Lisbeth
Føler med dig og ved hvordan du har det. Mistede min mor pludseligt for nu 5 år siden. Med to små børn skulle jeg sammen med familien igennem en meget hård periode, hvor jeg midt i sorgen også skulle være der for mine to børn. Det trækker tænder ud for alle i familien at miste. Mit råd til dig er at snakke om det så meget du kan. Sorgen vil altid være der lige meget hvor mange år der går, men den bliver nemmere at leve med, når man snakker om den, der har forladt os. En tanke til dig fra mig.
Vh Anne-Kathrine

Af: Anja

Anja — Wed, 21 Nov 2018 20:12:18 +0000

Jeg kondolerer.

Af: Signe

Signe — Wed, 21 Nov 2018 19:14:15 +0000

Puha...jeg kondolerer. Jeg har selv en mand og en bonusdatter med type 1. Det er bestemt en udfordrende sygdom at leve med. Jeg er ked af det din og din families vegne

Af: Anita

Anita — Wed, 21 Nov 2018 10:07:52 +0000

Det gør mig utrolig ondt at høre og læse dine meget rammende – men flot formulerede – beskrivelser af den altopslugende storm af sorg, du og familien befinder jer i netop nu. De første bekvemme, intetanende sekunder om morgenen kan jeg fuldt ud genkende, og følelsen af kort efter at blive slået ud. At stå op og gå igennem dagen som en levende midt i et vågent mareridt. Så absurd, så meningsløst, så uretfærdigt. Uforståeligt. Det tager tid at finde en ny måde at leve på med tabet, tomrummet og afsavnet som en evig følgesvend. Men som du selv skriver, kan det være rigtig godt at have en masse at tage sig til. At holde sig beskæftiget, og her tænker jeg, at du er godt hjulpet på vej af dine to dejlige børn 🙂 Andre er inde på, hvor absurd en oplevelse det må være at miste med et lille liv indeni sig og en nært forestående fødsel. Det kan jeg godt sætte mig ind i, men samtidig så tror jeg, at tiden vil vise dig, at det rent faktisk – når tragedien nu engang desværre er sket – ikke er så dum en timing endda. Naturligvis ville du ønske, at de havde mødt hinanden og haft et liv fuld af oplevelser sammen – men jeg tror, at fødslen af jeres nye lillebror vil være præcis det, der hjælper dig lidt hurtigere igennem den første, værste sorg. Der vil komme minutter, så timer, så halve dage hvor du rent faktisk kan eksistere uden at tænke på alt det, du har mistet, og i stedet helt automatisk har fokus på det, der er kommet. Det lille mirakel. Og tårerne vil gradvist blive afløst af smil. Det lyder også til, at din bror i det mindste ikke har lidt eller været igennem et langt og opslidende sygdomsforløb. For de efterladte er den pludselig, voldsomme og uventede død en af de værste, men jeg har i hvert fald selv fundet en lille trøst i, at nogle af mine elskede gik bort uden smerte og – tror jeg – uden at vide det selv. Sender dig mine allervarmeste tanker og kondolancer.

Af: Line

Line — Wed, 21 Nov 2018 10:03:52 +0000

Jeg kondolerer. Jeg ved selv hvor svært det er at være høj gravid og miste. Jeg kunne slet ikke overskue min graviditet og ville bare have min datter ud. Jeg håber at du kan skille tankerne og så husk at din krop med den lille baby nok skal klare det. Brug tiden på at pleje dig selv mentalt inden babys ankomst. Man har brug for det da de hormoner som følger graviditet ikke hjælper en i en sorgproces. Ønsker det bedste for dig og min familie.

Af: Annika

Annika — Wed, 21 Nov 2018 07:35:07 +0000

Hvor gør det mig ondt. Ord er fattige i sådan en helt umenneskeligt urimelig situation. De varmeste tanker til jer alle.

Af: Irene

Irene — Wed, 21 Nov 2018 07:16:55 +0000

Kondolerer

Af: Lise

Lise — Wed, 21 Nov 2018 04:34:18 +0000

Kondolerer.
Vi mistede min svigermor for 1 måneds tid siden, dog ikke uventet da hun var meget syg af kræft. Jeg synes næsten det værste er de mindste i familien som hele tiden spørger efter farmor. Mim yngste er 4 og han retter sig selv når han siger Farmor og farfar, nå nej farmor er død.
I dag skal vi til urnenedsættelse. I går spurgte han mig hvad vi skulle i dag efter børnehave – det var sengetid og jeg magtede ikke at forklare om urnen så jeg svarede blot at vi skulle på kirkegården. Nå skal vi så grave farmor op? Og så måtte jeg alligevel igang med en mindre forklaring.