Tusinde tak Trine – det føles ikke altid helt sådan, når man ser hvordan ens studiekammerater kører det vilde karriereræs lige nu 😉

Kære Anne,
Tusinde tak for dit svar – og hvor er jeg glad for at høre, at du kan bruge indlægget til noget.
Og ja, det kræver nemlig en kamp, som nærmest er et fuldtidsjob i sig selv, og det er benhårdt.
Er du så fuld tid med din søn nu, eller har du formået at kombinere det med et deltidsjob?

Åh jeg kender det alt for godt Katrine! Men alt andet lige, så er det trods alt rart, at du har fundet et job der matcher i timeantal – det troede jeg faktisk næsten ikke, der var muligt…
Og ja, det er drønuretfærdigt og helt skævt at man ikke kan bruges, blot fordi man ikke er der på fuld tid – der mangler man altså lidt større fleksibilitet i samfundet og på arbejdspladserne, så ens evner og ressourcer ikke bare er helt spildte…

Hej Mette,
Tusinde tak for dit svar og dine input.
Jeg er helt enig med dig i, at man alt andet lige sagtens kan få en stilling som jurist til at fungere med et familieliv, hvis man ikke har ambitioner om at sidde som partner på et advokatkontor.
I vores tilfælde er der dog brug for en del mere fleksibilitet og fri fra arbejde, end man nok desværre kan forlange af de fleste arbejdsgivere.
Men hvor er det skønt, at I har fundet en løsning, der fungerer for jer, så du stadigt også kan arbejde med juraen – jeg håber også, at jeg en dag når dertil, når vores behov har ændret sig herhjemme 🙂

Hej Anja,
Tak fordi du tager dig tid til at komme med dit input!
Du har nemlig helt ret – for nogle kan det jo sagtens fungere med to velsmurte karrieremennesker, mens det for andre slet ikke vil være en mulighed.
Hvor er det dejligt at høre, at I har fundet frem til en løsning – trives du mon lige så godt i dit nye job rent fagligt, som du gjorde i det gamle?
Kh Lisbeth

Først og fremmest tak fordi du deler, og kram til dig 🙂

Derefter vil jeg sige, at et job som jurist ikke absolut er uforenelig med et familieliv/børns behov. Jeg er selv uddannet jurist og arbejder i en styrelse. Jeg har fuld fleks og er gået ned på 32 timer, for at få arbejdet til at hænge sammen med mit familieliv og mine børns behov. Jeg kan møde ind på arbejde, når det passer ind i min tidsplan (medmindre der ligger møder) og jeg kan gå hjem, så jeg kan hente mine børn tidligt, ofte når skolen er slut, så den største ikke skal i SFO.
Et job som jurist i en virksomhed eller som advokat er muligvis uforenelig med et familieliv/børns behov, men der findes en masse andre juridiske stillinger, hvor det ikke er.

Jeg er ligesom dig uddannet jurist, men har måttet tage et job med langt mindre juridisk arbejde end jeg håbede på.

Sagen er den, at jeg har en søn med bla. autisme og jeg arbejder derfor kun 20 timer ugentlig og det er tilsyneladende ikke foreneligt med et job indenfor den juridiske verden ☹️ Jeg bliver jævnligt kontaktet af div. rekrutteringsbureauer, men selvom jeg “matcher den profil, der efterspørges helt perfekt”, så melder de fra så snart de hører, at jeg pt. ikke kan arbejde fuldtid. Det er så ærgerligt & gør ondt.

Jeg må bare erkende, at mit liv for tiden kræver mere fleksibilitet end hvad branchen kan tilbyde og mine drømme og ønsker er derfor parkeret for en tid. Men øv, det er ærgerligt og spild af ressourcer, synes jeg.